Billister filmede dødsulykke: Nu går video af brandmandens løsning viralt

Mathias Madsen

155 uger siden

|

30/12/2021
Udland
Foto: YouTube / WELT
Foto: YouTube / WELT
En tysk brandmand fik nok af forbikørende, som filmede den dødsulykke, som han netop var rykket ud til. Hans 'våben' mod dem bliver nu diskuteret heftigt på de sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alle kender det, og de fleste hader det; kø. Der findes næsten ikke noget værre end at holde i kø på motorvejen og ikke have andet end tusindvis af stillestående biler både foran og bagved sig. 

Eller.... Det skulle da lige være, at være involveret i den ulykke, som ofte har skabt køen. Så langt tænker mange dog ikke, når de kører forbi ulykkesstedet, som har været skyld i køen.

Mange drages faktisk bare af ulykken, redningsmandskabet og de blå blink, og flere og flere er faktisk begyndt at tage billeder og video af ulykker eller endda livestreame dem på de sociale medier, når de kører forbi. Det skriver TV2. Det er et stort problem af mere end én grund. 

Først og fremmest er det selvfølgelig et problem, hvis det er føreren af bilen, som koncentrerer sig om at filme fremfor at køre, da det både er ulovligt, men også kan skabe farlige situationer, som potentielt kan skabe en ny ulykke.

Derudover er det træls for redningspersonalet, at de ikke kan få arbejdsro, og så er det desuden meget uheldigt, hvis billeder og videoer fra ulykker bliver offentliggjort.

Blandt andet fordi ofrene nok ikke har lyst til at blive vist offentligt i deres nuværende tilstand men også, fordi det ikke er sjovt for pårørende at se, især ikke hvis politiet ikke har nået at underrette dem endnu. 

Udover de moralske overvejelser, så kan det faktisk også være ulovligt at filme et gernings- eller ulykkessted:

"Hvis man filmer fra et gerningssted, kan man komme til at filme et lig, der bliver båret ud. Det er åbenlyst strafbart at videregive den slags billeder. Når man så livestreamer det, så har man ikke lige mulighed for at gøre det om," udtaler Sten Schaumberg-Müller, som er professor i jura ved Syddansk Universitet.

Foto: YouTube / WELT

Det er dog ikke kun i Danmark, at det er et problem, og tyske redningsarbejdere stod således i netop sådan et problem forleden, da de rykkede ud til en dødsulykke på motorvejen. 

Her filmede og fotograferede flere af de forbikørende ulykken og redningspersonalet, og det blev til sidst for meget for én af brandmændene, som fandt en alternativ, men effektiv, metode til at sætte en stopper for galskaben.

Han tog nemlig fat i en af brandbilernes store slanger og begyndte at sprøjte vand på sideruderne af de biler, som filmede eller fotografere, så de ikke kunne se ulykken.

Foto: YouTube / WELT

Brandmandens reaktion er blevet diskuteret voldsomt på de sociale medier, især i Tyskland, og han bliver både hyldet og kritiseret for løsningen. Det skriver Sosialnytt.

Foto: YouTube / WELT

Se et tysk nyhedsindslag om hændelsen i videoen herunder, hvor man kan se, hvordan brandmanden sprøjter på de forbikørende biler: