Bevæbnet mand forsøgte at storme FBI kontor - skudt

Nicolai Steinicke

123 uger siden

|

12/08/2022
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I den amerikanske stat Ohio, forhindrede politiet et muligt angreb. En 42-årig bevæbnet mand, forsøgte at bryde ind på et FBI-kontor i byen Cincinnati, der har et befolkningstal på 300.000 indbyggere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Manden fik aktiveret en alarm, og bevæbnede agenter fik stoppet ham i at komme ind. Derfor flygtede manden fra stedet”. Fortæller politiet ifølge BILD.

Ifølge rapporter fra medier, affyrede den formodede gerningsmand en sømpistol, og havde en halvautomatisk riffel med sig. Manden flygtede fra stedet i en bil, ud på motorvejen. På motorvejen fik en betjent øje på ham, og fulgte efter. Gerningsmanden affyrede skud mod betjenten.

Manden steg ud af bilen på en grusvej, og konfronterede politiet. Manden affyrede skud mod politiet, men ingen af dem ramte.

New York Times rapporterer, at den 42-årige mand ved navn Ricky Shiffer, formodentlig er en radikal tilhænger, af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.

Trusler er blevet sendt til FBI-agenter og agenturer over hele USA, de seneste dage. Dette er blevet udløst af FBI-razziaen på Trump’s ejendom i Florida.