Befolkningen advares: Terror er meget sandsynligt

Nicolai Busekist

215 uger siden

|

03/11/2020
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter de seneste dages angreb i både Frankrig og Østrig er trusselsniveauet nu blevet hævet til "alvorlig" i Storbritannien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Trusselsniveauet i Storbritannien er blevet hævet til det næsthøjeste niveau på skalaen. Det skriver The Guardian.

Både det britiske indenrigsministerium og den britiske efterretningstjeneste MI5 har på Twitter oplyst, at trusselsniveauet er blevet hævet. Det vil sige, at det nu er på niveau fire ud af de fem niveauer, som der opereres med af de britiske myndigheder.

Tidligere har terrortruslen været vurderet som "sandsynlig", som er niveau tre ud af fem på deres skala.

Den britiske indenrigsminister, Priti Patel, har på Twitter gjort det klart, at der er tale om et forebyggende tiltag, hvorfor det ikke er baseret på en reel, specifik trussel.

"Dette er er et forebyggende tiltag og baserer sig ikke på nogen specifik trussel. Offentligheden bør fortsat være årvågen og melde enhver mistænkelig aktivitet til politiet," skriver han på Twitter.

Sker efter angreb i Østrig og Frankrig

Opgraderingen af trusselsniveauet til "alvorlig" sker i kølvandet på et islamisk angreb i den østrigske hovedstad, Wien, mandag aften. Ligeledes er det også baseret på flere angreb i Frankrig i oktober i år, hvor en fransk skolelærer blandt andet mistede livet.

Ved angrebet i Wien mistede fire mennesker livet, og 22 blev såret. Når terrortruslen hæves til niveau fire ud af fem, betyder det, at et terrorangreb kan være lige om hjørnet.

Til trods for dette, er den britiske befolkning blevet rådet til ikke at gå i panik. I stedet skal de være årvågne og melde det til politiet, hvis de oplever noget, som de finder mistænksom, hvilket Priti Patel også har skrevet på Twitter.

I de senere år er Storbritannien flere gange blevet udsat for terrorangreb af forskellig karakter, hvilket omfatter alt fra kniv- til bombeangreb.