BBC Dokumentar: Præster i Irak sælger 9-årige som sexslaver

Jakob A. Overgaard

271 uger siden

|

07/10/2019
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Præster i Irak sælger unge piger til sex. Det er blevet bevist i en BBC-dokumentar. Nogle Shia-præster bruger en praksis, de kalder 'fornøjelsesægteskab', der udnytter helt unge piger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

BBC har i samarbejde med en undercover-reporter undersøgt Shia-præsters ageren. Undercover-reporteren, Nawal Al-Maghafi, afslører, at præsterne udnytter sårbare piger helt ned til ni år. De bliver fanget i prostitution af en religiøs elite, der tilsyneladende er ligeglade med at opretholde almindelig lov og orden. En ung enke hævder i dokumentaren, at en præst solgte hende til en prostitutionsring, og hemmelige optagelser afslører en anden præst, der har et såkaldt fornøjelsesægteskab med en pige, som han selv mener er 13 år gammel.

I Irak må man ikke have sex udenfor ægteskab. Derfor tilbyder særlige ægteskabskontorer fornøjelsesægteskaber, hvor en mand kan betale sig til et midlertidigt ægteskab. I henhold til irakisk civilret er det ulovligt med disse midlertidige ægteskaber, men nogle præster mener, at de er lovlige i henhold til muslimsk lov.

Nawal Al-Maghafi hører beskyldninger om, at nogle præster tjener penge på at hjælpe mænd, der ønsker sex med meget unge piger. I Karbala, Iraks vigtigste religiøse by, møder undercover-reporteren en præst, der giver reporteren et religiøst råd om, at fornøjelsesægteskaberne med et barn er halal: "Ni år gammel, det er ikke noget problem," siger han. Forspil og analsex er tilladt, sålænge manden ikke tager den unge piges jomfruelighed. "Det er op til dig, hvad du vil gøre med hende. Det er tilladt at tage hende bagfra, det er op til dig," siger præsten. 

 

Prostitution gøre helligt

Ghaith Al Tamimi var en højtstående shia-præst i Irak, indtil han kritiserede den stigende religiøse ekstremisme. Herefter blev han tvunget til eksil i London. Han fordømmer præsternes handlinger og siger: "Dette er et moralsk lavpunkt. Jeg havde aldrig troet, at prostitution kunne gøres 'helligt'."

Yanar Mohammed, der driver et netværk af krisecentre for kvinder  i Irak, mener at kvinders rettigheder er forsvundet efter magten i Irak efter krigen er kommet på religiøse hænder. "Der var love, der beskyttede kvinder. Alle de ting, vi opnåede i årtier med hårdt arbejde, er gået tabt," siger hun i dokumentaren.

En talsmand fra iraks regeringhar sagt til BBC: "Hvis kvinderne ikke går til politiet med deres klager over disse præster, er det vanskeligt for myndighederne at handle."