Det er dog de færreste mennesker, der nogensinde kommer tættere på rummet end en tur i Eiffeltårnet eller det fly man måske tager, for at komme til turistattraktionen i den franske hovedstad.
Det er nemlig alt andet end let at blive en vaskeægte astronaut – det skriver Daily Star.
Størstedelen af dem, der efter mange års træning og uddannelse bliver sendt ud i rummet, startede deres karriere som testpiloter, der har fløjet nogle af de hurtigste flyvemaskiner i verden, men det er bare første skridt.
For overhovedet at blive taget i betragtning, skal man ligeledes have en kandidatgrad i naturvidenskab, matematik eller ingeniøruddannelse.
For at give et lille indblik i hvor eksklusiv en gruppe der er, der har bare en lille mulighed for at nå stjernerne, kan man kigge på NASAs rekrutteringsproces.
I 2017 modtog man i NASA 18.300 ansøgninger til deres astronautkurser – 12 blev udtaget. Det vil sige at ud af, hvad man må formode, er ganske ekstraordinære kandidater, blev 0,06 procent, vurderet gode nok.
Lykkes det så rent faktisk at komme igennem det mikroskopiske nåleøje, betyder det ikke at man med det samme er topbetalt astronaut.
NASA opdeler deres astronauter i forskellige lønningsniveauer, placeret på en skala kaldet Federal Governments General Schedule (GS). Der findes GS-12 og GS-13, hvoraf begge kategorier er opdelt på ti niveauer.
På det nederste niveau af ’astronautløn’ findes astronauterne i niveau GS-12 1, og disse har en standart årsløn på cirka $ 66.000 hvilket svarer til godt 400.000 kroner. Det siger sig selv, at jo højere man stiger i processen følger lønnen med, og skulle man være så heldig, at ende på GS-13 10, kan man se frem til $ 102.000 om året, eller 627.000 kroner.
Læs også
