Arbejdsulykke på byggeplads trækker overskrifter: Skød sig selv i øjet med sømpistol

Mathias Busekist

49 uger siden

|

14/01/2024
Udland
Foto: Cureus
Foto: Cureus
En ulykke på en byggeplads resulterede i, at en mand måtte indlægges.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 30-årig mand, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, blev udsat for en arbejdsskade, som mange troede, ville tage livet af ham.

Han blev nemlig indlagt med synstab og blødning i venstre øje efter ved et uheld at have affyret en defekt sømpistol i sit ansigt.

Arbejdsulykken blev for nylig i tidsskriftet Cureus, som videre kan afsløre, at sømmet faktisk endte med at sidde fast i hans hjerne, skriver UniLAD.

"Han brugte en sømpistol uden at bære beskyttelsesbriller. Da sømpistolen gik i baglås, tjekkede han den gennem pistolløbet og affyrede ved et uheld sømpistolen mod sit venstre øje," skriver Cureus.

På mirakuløs vis var manden ved bevidsthed under hele forløbet og klagede blot over en voldsom hovedpine.

"Bortset fra sår samt hævelse i venstre øje, viste undersøgelser ikke yderligere skader. Han havde ingen tidligere betydelig medicinsk, kirurgisk eller medicinsk historie."

"Han klagede over hovedpine og smerter i venstre øje, og ellers var han samarbejdsvillig og fuldt orienteret under undersøgelsen. Muskelstyrken og spændingen i alle fire lemmer var normal."

Efter at være blevet undersøgt på hospitalet Sultanah Bahiyah i Alor Setar blev han tilset af et hold læger, som mildest talt var forbløffede.

En CT-scanning viste, at sømmet havde sat sig fast i hjernens frontallap, den del, der er nødvendig for bevægelse og sprog.

Han fik straks en stivkrampevaccination samt antibiotika.

I en imponerende opvisning af deres færdigheder lykkedes det lægerne at fjerne det 3,2 cm lange søm i ét stykke, og der var ingen aktiv blødning efter indgrebet.