Anne lavede parkeringsfejlen mange danskere før har prøvet: Så blev hendes bil til 90.000 kroner skrottet

Emil Martesen

8 uger siden

|

22/10/2024
Udland
Foto: YouTube / OBS: Genrefoto
Foto: YouTube / OBS: Genrefoto
Anne lavede parkeringsfejlen mange danskere før har prøvet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Norske Anne oplevede noget tilbage i efteråret 2022, så i den grad ikke er gået i glemmebogen.

Her forsvandt hendes Nissan Primastar-varevogn pludselig fra en parkeringsplads i nærheden af Oslo.

Bilen, som var omtrent 90.000 danske kroner værd, var brudt sammen, og da hun forlod pladsen for at søge hjælp, blev køretøjet fjernet og senere skrottet.

Det skriver mediet IS.

Anne, som ikke anede, hvad der var sket med bilen, meldte den straks stjålet til både politiet og sit forsikringsselskab.

Derfra skete der dog ikke meget, og hun hørte ikke noget i tre måneder.

Da hun endelig fandt ud af, hvad der egentlig var sket, viste det sig, at bilen var blevet fjernet blot få minutter efter, hun havde forladt stedet.

En parkeringsvagt havde observeret, at Anne hverken handlede i supermarkedet eller blev på stedet, hvorfor vedkommende gav hende en afgift og ringede efter en trækvogn, som fjernede bilen.

En tur i retten

Anne, som ikke kunne tro, hvad der var sket, tog sagen i retten. Her gik det dog ikke, som hun havde håbet.

Anne tabte i retten og skulle desuden betale sagsomkostningerne, da den norske domstol konkluderede, at bugseringsfirmaet, som hun havde sagsøgt, ikke var ansvarlig for ophugningen.

Med andre ord havde hun sagsøgt de forkerte.

Mediet Motor, som dækkede hele sagen fra ende til anden, opdagede efterfølgende, at bugseringsfirmaet, der skrottede bilen, formelt var blevet lukket tilbage i 2005.

Fakturaen indeholdt da også navnet på et andet bugseringsfirma, nemlig Oslo Kranbilsservice.

Oslo Kranbilsservice var hurtige til at melde ud, at det tidligere kranbilsfirma ikke længere eksisterede, og at der derfor heller ikke var nogen ansvarlige personer tilbage.

Bugseringsfirmaet påpegede i samme ombæring, at Anne havde modtaget et brev om sagen samt en digital påmindelse om, at hendes bil ville blive skrottet.

Ifølge Motor er sagen stadig under behandling. Anne overvejer fortsat, om hun vil tage sagen videre til en højere retsinstans.