Angreb kvinde og hendes døtre med ætsende væske: Nu risikerer han selv at dø

Kamille Isaksen

45 uger siden

|

09/02/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter det forfærdelige angreb risikerer manden nu selv at dø af sine skader.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 31. januar skete der en begivenhed, som rystede hele lokalsamfundet. 

En mand ved navn Abdul Ezedi er nu mistænkt og eftersøgt efter et brutalt angreb i det nordlige London, hvor han skulle have kørt ind i kvinden, hvorefter han overfaldt hende og hendes børn og angreb dem med kemiske væsker. 

Over en uge efter hændelsen, der efterlod moren med livsændrende skader, er Abdul Ezedi stadig forsvundet sporløst, og politiet frygter nu, at han selv kan være i livsfare på grund af skader pådraget under angrebet. 

Det skriver flere britiske medier herunder The Guardian.

Abdul Ezedis forsvinden har ledt politiet til at overveje flere scenarier. De overvejer, om han enten kan være skjult af bekendte, have begået selvmord ved at springe i Themsen, eller være i akut fare for at dø af sine skader. "Eksperterne er sikre på, at Ezedi fik en alvorlig skade under angrebet, og at han er i stigende fare for en infektion, hvis han ikke søger akut lægehjælp," udtaler efterforskningslederen, der understreger alvoren i situationen.

Den mistænkte og offeret havde tidligere haft et forhold, hvilket politiet mener kan være motivet bag angrebet. Abdul Ezedi  har en kompleks baggrund, inklusiv en tidligere dom for en seksualforbrydelse.

Politiet har udsendt en appel til offentligheden i London om hjælp til at lokalisere Abdul Ezedi, samtidig med at de advarer mod at nærme sig ham, da han betragtes som farlig.