De sidste mange år af sit 92 år lange liv fremstod Ronald Read som en vaskeægte gnier.
For eksempel sørgede han altid for at parkere længst muligt væk fra sin stamcafé, for at spare penge på parkeringen.
Og i stedet for at købe nyt tøj, holdt han sammen på sine gamle, slidte klude med sikkerhedsnåle.
Det skriver blandt andre CNN.Og hver gang, han havde en ledig stund, gik han rundt og samlede grene og kviste op fra jorden, som han kunne bruge til at fyre op i sin brændeovn.
Hele sit liv havde Ronald Read fra Vermont i USA sådan set levet nøjsomt.
Som 18-årig, i 1940, blev Ronald Read sendt i militæret, hvor han to gange kæmpede i krige i fremmede lade. Da han kom hjem, fik han et arbejde på en benzinstation, og de følgende 25 år fungerede han som mekaniker.
En dag blev stationen solgt, og krigsveteranen blev sendt på pension. Det gad han dog overhovedet ikke, så han fik et job som vicevært i et varehus. Der var han i 17 år.I mellemtiden var Ronald Read blevet gift og senere enkemand, da konen døde for nu 40 år siden.
I juni 2014 døde den gamle nøjsomme krigsveteran og vicevært, 92 år gammel. Manden, som alle troede var ludfattig. Så fattig, at det hændte, at fremmede tilbød at betale for hans billige frokost på stamcaféen, som var den eneste luksus, han undte sig selv.
Men det skulle vise sig at være forkert. Den lille by Ronald Reads havde boet i, fik nemlig en stor overraskelse. Både det lokale bibliotek og det lokale hospital fik et brev ind ad døren.
Førstnævnte fik i brevet oplyst, at Ronald Read havde doneret 7,7 millioner danske kroner til dem.På hospitalet lød beløbet på 31 millioner danske kroner.
Det viste sig, ved nærmere eftersyn af Ronald Reads bankboks, at han havde købt en masse aktier, mens han stadig var i live. Det var dem, sammen med hans stædige nøjsommelighed, der havde givet så vilde afkast, at han kunne donere knap 40 millioner kroner væk til de gode og lokale formål.
Flere af den gamle mands venner og familiemedlemmer arvede desuden også en del af hans hidtil skjulte formue.
