Skulle en tur i Aldi: Endte med at blive anholdt på parkeringspladsen

Julie Møller

165 uger siden

|

18/10/2021
112
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Turen i Aldi endte med en anholdelse på p-pladsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag omkring klokken 13.30 opdagede en mand en mandlig bilist, der slingrede meget kraftigt på Hovedgaden i Allingåbro. Flere gange kørte bilisten ind over cykelstien, og da han kørte ind på Aldis p-plads i byen, valgte den opmærksomme mand at følge efter.

På p-pladsen ved Aldi i Allingåbro steg bilisten ud af bilen, og ifølge manden, gik han på meget usikre ben ind i butikken.

Det skriver Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport. 

Manden holdt bilisten under opsyn og kontaktede en kvinde på stedet, som ringede til politiet. Da en patrulje kort efter kom frem, havde kvinden taget bilnøglen fra bilisten, en 37-årig mand, som stod ved sin bil med en flaske uåbnet sprut i hånden. 

På p-pladsen valgte flere borgere at samle sig omkring manden for at forhindre ham i at køre fra stedet, og han forholdt sig roligt ved politiets ankomst. 

Den 37-årige virkede kraftigt beruset, og han blev derfor anholdt og sigtet for spritkørsel. Han fik efterfølgende foretaget en blodprøve, der skal vise, hvad hans promille var, oplyser Østjyllands Politi.