"Alle elskede ham": Familie i stor sorg efter 12-årig drengs pludselige død

Nicolai Busekist

206 uger siden

|

06/01/2021
Udland
Foto: Samantha Decruz / GoFundMe
Foto: Samantha Decruz / GoFundMe
En 12-årig dreng har efterladt sin familie i stor sorg, efter at han pludselig mistede livet juleaften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På juledag vågnede 12-årige Cason Hallwood i sin mors hus i Cheshire i England for sidste gang.

Han tilbragte dagen med sin mor og sine tre ældre brødre, og om aftenen mødtes han med en gruppe venner i en nærliggende park. I løbet af aftenen modtog hans mor et opkald, som hun aldrig kommer til at glemme. 

Få timer efter, at Cason var taget i parken med sine venner, ringede han til sin mor. Her fortalte han, at han havde svært ved at trække vejret, hvorefter han kollapsede. 

Det skriver det britiske medie Daily Mirror, som citerer Cheshire Live. 

Hans mor, Louise, skyndte sig alt, hvad hun kunne hen til parken. Med sig havde hun en inhalator til sin søn. Han havde nemlig astma og nøddeallergi. Desværre kom hun for sent – 12-årige Cason var død. 

Familien er i stor sorg

Sam Decruz, der er en ven af familien, har beskrevet Cason som 'familiens liv og sjæl'. Han har understreget, at det især var gældende for den 12-årige drengs mor. 

"Han var hendes lille barn i flokken, så han slap altid afsted med at lave sjov. Han fik sin mor til at græde af grin og vigtigst af alt, elskede han hende. De var aldrig langt væk fra hinanden," har Sam skrevet på en GoFundMe-side, hvor der samles ind til at hjælpe den sørgende familie. 

"Cason var en smuk hvirvelvind, og ingen dag var nogensinde den samme som den næste dag med ham. Så at forsøge at indse, at han ikke længere findes, har ramt mange mennesker hård," står der også i teksten, som fortsætter: 

"Han vågnede med sin mor og tre ældre brødre glade over at fejre jul. Men desværre senere, da han var ude med sine venner, blev han syg," skriver Sam i teksten til indsamlingen, hvor der indtil nu er indsamlet mere end 125.000 kr. 

Dødsårsagen er ikke fastlagt

Dødsårsagen er endnu ikke blevet fastlagt, da en obduktion ikke er blevet gennemført, skriver Mirror. Lægerne tror dog, at han er blevet ramt af et anafylaktisk shock.

"Jeg gør det her fra en mor til en anden, jeg ville gøre det for hvem som helst, for at kunne fjerne den stress og bekymring for penge, som kan opstå efter sådan noget sker, da jeg selv har været i den situation," lyder det også fra Sam, der runder af med: "Cason var lyset i familien. Alle elskede ham."