Alec Baldwin fik ladt pistol og fortalt at den var sikker: Ansatte havde forladt stedet på grund af sikkerhedsproblemer

Nicolai Busekist

165 uger siden

|

23/10/2021
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Alec Baldwin skød og dræbte Halyna Hutchins med en rekvisitpistol. Nu ved man, hvem der gav ham pistolen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den person, der overrakte den dødelige rekvisitpistol til Alec Baldwin, er blevet identificeret. Desuden er det blevet afsløret, at en række af de ansatte havde forladt optagelserne til filmen 'Rust' grundet sikkerhedsproblemer.

Fredag blev en efterlysning frigivet, hvori det fremgår, at en ansat ved navn Hannah Gutierrez lagde tre rekvisitpistoler på en vogn ved optagelsesstedet. Herefter tog den assisterende instruktør Dave Halls en pistol fra vognen, som han gav til Baldwin, uvidende om, at den var ladt.

Foto: Instagram

"Kold pistol," råbte Halls angiveligt, da han afleverede pistolen til Baldwin, hvorved han gav udtryk for, at pistolen var sikker og kunne bruges til at optage scenen. Det skriver Daily Mail.

Kort tid efter sigtede Baldwin pistolen mod kameraet og trykkede på aftrækkeren, hvorved han ved et uheld dræbte Hutchins, der filmede ham, og sårede instruktøren Joel Souza, der stod bag hende.

Pistolen, der affyrede skuddet, var en Colt-revolver i vintage-stil, skriver Daily Mail. I filmen, der udspiller sig i Kansas i 1880'erne, spiller Baldwin den berygtede Harland Rust, hvis barnebarn er blevet dømt til døden for et utilsigtet drab.

Foto: IMDB

Et dokument fra settet identificerede Hannah Gutierrez Reed som personen, der afleverede pistolen, beretter Wall Street Journal. Den 24-årige Gutierrez-Reed er barnebarn af den legendariske skydevåbenkonsulent Thell Reed, der har oplært hende fra en ung alder.

I dokumentet fremgår det også, at Hutchins blev ramt af en enkelt kugle i brystet, som derefter ramte instruktør Joel Souza, som stod bag hende. Det betyder, at kuglen gik hele vejen gennem Hutchins' krop.

Flere ansatte havde tidligere forladt settet, efter at have klaget over lange arbejdsdage, uklare forhold og en anden sikkerhedshændelse få dage tidligere, der involverede 'to fejlskud' fra en rekvisitpistol.

Foto: Skærmbillede

Derudover citerer Deadline også en unavngiven kilde, der fortalte, at en pistol tidligere gik af 'i en hytte', mens nogen holdt den, hvilket skete få dage før skyderiet.

"En pistol affyrede to fejlskud i en lukket hytte. De skød bare højlydt - en person holdt den bare i hænderne, og den gik af," sagde kilden til Deadline.