Ældre kvinde glemte sandwich i sin taske: Det gav hende en bøde på 15.000 kroner

Nicolai Steinicke

56 uger siden

|

22/11/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En glemt sandwich endte med at koste 15.000 kroner for en 77-årig kvinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selv en glemt sandwich kan blive en dyr affære, som June Armstrong, en 77-årig pensionist fra New Zealand, fandt ud af på den hårde måde under en flyvetur.

Det hele begyndte i Christchurch Lufthavn, hvor hun skulle med en tidlig afgang i maj måned. Hun havde købt en muffin og en glutenfri sandwich med kylling og salat. Mens hun spiste muffinen, glemte hun helt sandwichen, der stadig var forseglet, og lod den blive i tasken i den tro, at hun ville spise den i løbet af den tre-en-halv time lange flyvetur.

Under flyveturen besluttede den 77-årige kvinde at tage en lur og havde derfor ikke lyst til at finde sandwichen frem. Selv da hun nåede frem til den australske told glemte hun, at hun havde den liggende i rygsækken og undlod derfor at tage den op.

Det var først, da en tolder undersøgte hendes rygsæk, at hun opdagede den dyre fejl, hun havde begået.

I lufthavnen brød hun grædende sammen, da hun blev mødt af en bøde på £1,731, hvilket svarer til cirka 15.000 danske kroner, skriver Mirror.

I et interview med New Zealand Herald fortalte hun: "Jeg græd bare og sagde, '3.300 dollars for en lille sandwich?'"

Hun havde mulighed for at klage inden for betalingsperioden på 28 dage, men efter kun at have modtaget automatiske svar endte hun med at punge ud med det store beløb for ikke at overskride fristen.

"Min mand blev ved med at sige; 'Betal bare'. Jeg sagde, '[...] Vi har ikke råd til dette'."

I sin henvendelse til 'the Australian Department of Agriculture, Fisheries and Forestry' skrev hun blandt andet: "Jeg tænker på det dag og nat. Jeg er nu på sovemedicin."

Hun har endnu ikke fået svar på sine henvendelser.

"Jeg burde give slip på det, og det siger min mand også, men de giver mig bare intet svar," sagde hun og tilføjede: "Alle, jeg viser bøden til, er målløse, de kan bare ikke tro det."