En frygtelig hændelse rystede New South Wales' retssystem, da den 76-årige Heinz Ratke blev idømt 17 års fængsel for mordet på sin 71-årige kone Maria Ratke.
Hændelsen fandt sted i deres hjem i Katoomba, vest for Sydney, i december 2020.
I retten kom det frem, hvordan Maria Ratke blev brutalt stukket ned af sin mand, Heinz Ratke. Dommer Richard Weinstein karakteriserede drabet som 'bizart' og 'mærkeligt', idet han beskrev, at nogle af sårene på Maria Ratke var defensive, hvilket indikerer, at hun var klar over angrebet og vågen da det skete.
Det skriver The Daily Mail.
Heinz fortalte politiet, at han havde planer om at tage sin kones liv for at skåne hende fra økonomiske bekymringer og for at undgå at blive flov over deres situation, da deres opsparing var tømt. Dette havde fået ham til at blive panisk, idet konen havde fortalt hendes planer om juleshopping den næste dag.
"Han sagde, at han kom på ideen om at dræbe sin kone for at skåne hende fra deres økonomiske problemer og for at undgå at blive flov over ham og hans fejl,"
Da han havde myrdet konen i panik forsøgte manden selv at begå selvmord.
Efter nogle dage sendte han en besked til sin kusine og udtrykte fortrydelse over handlingen.
'Jeg har såret hende hårdt, og siden da er jeg ikke holdt op med at græde - jeg kan bare ikke stoppe med at græde - jeg har aldrig såret hende hvorfor nu?? Jeg er så meget ked af det - det er ikke mig!!'
Da politiet så ankom til huset, blev Maria Ratke fundet død i sengen. Heinz Ratke indrømmede over for politiet, at han havde stukket sin kone.
Heinz Ratke blev idømt 17 års fængsel, hvoraf de første 11 år er uden mulighed for prøveløsladelse.
Grundet hans alder er det sandsynligt, at han vil tilbringe resten af sit liv bag tremmer.