Ægtemand vil tage et billede af konen inden stort maratonløb: Blev forstyrret af en klam detalje i baggrunden

Henrik Rothenbücher

149 uger siden

|

09/02/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Nogen gange kan de bedste fotografier ødelægges af de sjoveste detaljer, som en engelsk sportstjerne måtte sande, da han delte et billede af sin kone.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er bestemt ikke let at tage gode billeder. 

På trods af at kameraet på mobilen får flere megapixel og billederne generelt bliver flottere, så kan det være noget af en prøvelse at fange det rigtige øjeblik med mobilen. 

Det måtte den sydafrikanske rugbyspiller, Petrus de Plessis sande, da han skulle tage e billede af sin kone, inden hendes store maratonløb, skriver The Sun.

Konen Lisa de Plessis skulle nemlig deltage i London Maraton, da parret er bosat i den engelske hovedstad, og det skulle markeres med et billede inden startskuddet. 

"På vej til Londons Maratonløb i dag! Held og lykke til alle, der deltager. Hellere jer end mig! Hun er klar!" skrev den kække ægtemand inden løbet under billedet, som han straks lagde ud på Twitter tidligere i dag.  

Men efter billedet kom ud på Twitter, måtte manden sande, at der i hvert fald heller ikke venter en karriere som fotograf rundt om hjørnet. 

Foto: Twitter

I baggrunden af det ellers fine billede af konen, kan man nemlig spotte parrets jack russel terrier, der er i fuld gang med rette sin nødtørft - og der var ikke tale om en lille tissetår! 

Det fik Twitter også påpeget i en fart, og siden er billedet blevet spredt på de sociale medier til stor morskab.