9-årig pige fik corona: Tre dage senere døde hun på sin fars fødselsdag

Nicolai Busekist

202 uger siden

|

09/02/2021
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En 9-årig pige uden kendte helbredsproblemer sov ind på sin fars fødselsdag tre dage efter, at hun var blevet testet positiv for coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En niårig pige afgik ved døden på sin fars fødselsdag blot tre dage efter, at hun var blevet testet positiv for coronavirus. Pigen havde ingen kendte helbredsproblemer. Det skriver The Mirror.

Makenzie Gongora blev diagnosticeret den 29. januar, efter at have kastet op og haft slem hovedpine. Den 1. februar gik Makenzie i seng for sidste gang, da hun afgik ved døden i de tidlige timer den næste dag. 

Lægerne havde fortalt pigens mor, Kristle Gongora, at hun skulle holde øje med hendes feber og gøre det komfortabelt for hende derhjemme. Det fortalte Makenzies tante Victoria Southwark til TODAY. 

"Kenzie havde ingen vejrtrækningsproblemer. Det var ikke noget stort. Alle symptomerne var milde," sagde den 37-årige kvinde. 

Foto: Facebook

Hun har siden oprettet en indsamling på GoFundMe for at hjælpe forældrene med at betale for begravelsesomkostningerne. I teksten på indsamlingssiden har Victoria skrevet, at hendes niece syntes at komme sig efter 'en bølge af symptomer, der kom og gik'. 

Men Makenzie begyndte at føle sig træt, hvorfor hun gik tidligt i seng den aften, hun døde. 

Erica Gongora, en anden tante, som også hjalp med at starte indsamlingen til familien (der i skrivende stund har indsamlet næsten 450.000 kroner), har ifølge The Mirror udtalt, at Makenzies mor kiggede til sin datter i løbet af natten. 

"Min svigerinde kiggede til hende senere på natten og indså, at hun ikke længere trak vejret, og at hun kunne ikke finde en puls," sagde hun. 

Den 9-årige Makenzies familie fortalte TODAY, at de ikke var opmærksomme på nogen underliggende sundhedsmæssige problemer. De fortalte også mediet, at hun dog var lille af sin alder.

Foto: Facebook

Makenzies lig er blevet fragtet til Dallas, hvor der skal udføres en obduktion, for at finde ud af, om det er Covid-19, der har forårsaget hendes tragisk og alt for tidlige død. 

Tanten Victoria Southwark har fortalt til San Antonio Express News, at familien 'mistænker', at det var virussen, der dræbte hende, selvom det endnu ikke er blevet bekræftet. Hertil tilføjede hun: "Vi kender ikke til noget andet, der kunne have forårsaget dette. Covid kender ingen alder - min niece var 9. Covid er forfærdeligt." 

Den unge pige afgik ved døden i de tidlige timer den 2. februar, hvilket var hendes fars fødselsdag. Tre dage efter var det også hendes mor Kristles fødselsdag.

Nathan og parrets anden datter Sophia testede også positiv for coronavirus, hvorfor familien på nuværende tidspunkt er i karantæne. Det betyder, at Makenzies begravelse vil blive udsat.