Det var på Facebook, at den 81-årige britiske Iris Jones mødte 36-årige Mohamed Ahmed Ibriham fra Egypten, og de to er i dag gift, skriver Ladbible. Til mediet afslører hun, hvordan det gik til, da de valgte at sige ja til hinanden.
“Det var bare en udveksling af dokumenter, vi var nødt til at underskrive flere dokumenter med en signatur og et fingeraftryk. Derefter fik vi dokumenterne, hvori der står, at vi er gift, men det hele er på arabisk, så jeg ved slet ikke, hvad det står,” forklarer Iris og tilføjer, at hun på ingen måde er under tøflen.
Foto: Facebook: Iris Jones.
Efter de formelle papirer valgte parret at holde en lille reception kun for de to for at fejre kærligheden.
“Vi tog på KFC (fastfoodkæde, red.) og fik kylling, pommes frites og Coca-Cola. Hvis jeg spiser krydret mad, skal jeg på toilettet hele tiden," forklarer Iris.
Beder Boris Johnson hjælp
Lige nu befinder parret sig i Egypten, men Iris Jones vil meget gerne have Mohamed Ahmed Ibriham med til Storbritannien.
Foto: Facebook: Iris Jones.
“Vi har desperat brug for at få Mohamed til Storbritannien, så hvis Boris Johnson læser med, så gør dit bedste, få fingeren ud og få skaffet Mohamed et visum.”
"Han ville være en gevinst for landet, han er en kvalificeret ingeniør, og han ville være god for økonomien. Han ville arbejde, det ville jeg sørge for," lover hun.
For Mohamed Ahmed Ibriham er det ikke så vigtigt, hvor i verden de to befinder sig.
“Jeg er ligeglad med, hvor vi bor, eller hvor rig eller fattig hun er, jeg vil bare være sammen med Iris. Hvor hun ønsker at bo er hendes valg; det kan enten være Storbritannien eller Egypten.”
"Folk tror, at jeg er sammen med hende af alle de forkerte grunde. Jeg ved, at Storbritannien er et smukt land, og mange mennesker ønsker at rejse dertil, men jeg er ligeglad. Jeg er parat til at bo sammen med hende overalt i verden," slår han fast.
Foto: Facebook: Iris Jones.