5-årig valgte at tømme sparegrisen: Hendes næste træk er hjertevarmende

Mathias Busekist

153 uger siden

|

14/01/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Hun mener ikke selv, at hendes gestus er noget stort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sunshine Oelfke, et børnehavebarn fra Ishpeming i Michigan, rørte for et par år siden utallige internetbrugeres hjerter, da den hjertevarmende historie om, hvordan hun tømte sin sparegris for at hjælpe en klassekammerat, der ikke havde råd til mælk i skolen, blev en viral historie.

I en samtale med CBS News om den rørende hændelse afslørede hendes bedstemor Jackie Oelfke, at hun blev forundret, da hun så Sunshine tømme sin sparegris på gulvet i stuen.

Da hun blev spurgt, hvorfor hun havde besluttet at tømme sparegrisen, fortalte den lille pige, at hun "skulle have pengene med i skole for at få mælk", fortæller Oelfke til TODAY Parents.

"Jeg forklarede, at jeg allerede havde betalt for hendes mælk for måneden, og så kiggede hun på mig og sagde: 'Min venindes mor har ikke penge til mælk, men det har jeg.'"

Bedstemoderen fra Michigan afslørede, at unge Sunshine havde sparet op til at købe en snescooter, men at hun var villig til at bruge sin opsparing til at hjælpe en veninde. Den følgende morgen mødtes Oelfke og Sunshine med hendes lærer, Rita Hausher, på Birchview Elementary School og overrakte hende de 30 dollars, som børnehavebarnet havde sparet op, og forklarede hende, hvad de skulle bruges til.

Hausher, som ofte selv har dækket udgifterne til mælkepenge til eleverne, sagde, at hun var dybt rørt over Sunshines venlige gestus.

"Jeg har altid følt mig ked af det, når jeg har måttet sige nej til en elev, når de spørger, om de kan få mælk," sagde hun, hvorefter hun tilføjer:

"Takket være Sunshines venlige handling over for en enkelt elev er det vokset så meget, at det nu omfatter alle, hvilket gør mit hjerte glad."

Ud af de 20 børn i Sunshines klasse fik omkring halvdelen angiveligt ikke mælk i skolen. Det koster 0,45 dollars pr. karton, hvorfor der skal bruges ca. 180 dollars om måneden for at hvert barn i klassen kan få mælk hver dag under frokosten.

Oelfke startede derfor en GoFundMe-kampagne for at skaffe penge til mælk til semesteret. Da fremmede fra hele landet donerede til hendes "Milk Money Mission", lykkedes det hende at indsamle næsten 20.000 dollars.

"Jeg tager mælkepenge med i skole til min veninde, fordi min veninde vil have mælk, og jeg vil også gerne have, at min veninde får mælk", siger hun.

"Vi kan begge lide chokolademælk."