42 personer fik forkert corona-behandling i stedet for vaccine

Nicolai Busekist

207 uger siden

|

01/01/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
42 personer, der skulle have haft en vaccine mod coronavirus, har modtaget en forkert behandling. I stedet for den planlagte vaccine, modtog de en eksperimentel monoklonal antistofbehandling.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

42 personer, der oprindeligt skulle have modtaget en vaccine mod coronavirus, blev ved en fejl injiceret med en eksperimentel monoklonal antistofbehandling. Det fortæller West Virginia National Guard torsdag.

Ingen af de 42 modtagere har hidtil udviklet bivirkninger, fortalte de også i en erklæring. Det er The National Guard, der står for distributionen af vaccinen i West Virginia. De har selv kaldet fejlen for 'et sammenbrud i processen'. 

Den eksperimentelle behandling, der er em blanding af antistoffer fremstillet af Regeneron, er den samme som Trump modtog, da han blev indlagt på hospitalet med coronavirus i november. Det er dog meningen, at den skal administreres i en infusion, og ikke i en direkte injektion som vaccinen. 

Generalmajor James Hoyner fortalte, at fejlen tilsyneladende skete i forbindelse med afleveringen af en forsendelse af Regeneron-blandingen til et distributionscenter, hvor de blev placeret blandt forsyningerne med Moderna-vaccinen. Herefter er de tilsyneladende blevet inkluderet i en forsendelse med vacciner til Boone County i West Virginia. 

General Hoyer forklarede situationen med 'et par menneskelige fejl', og gjorde det klart, at de handlede hurtigt, så snart de indså, hvad der var sket. 

"Vi fandt et problem, vi løser det, og vi bevæger os fremad," sagde han i et radiointerview torsdag. 

Der er ingen andre forsendelser af vaccinen er berørt. Glassene til behandlingen og vaccinen ser meget ens ud, men er dog tydeligt mærket - og det samme er kasserne, der indeholder dem. 

Fejlen sker på et tidspunkt, hvor rekordmange indlæggelse over hele USA har medført, at der er et større behov end nogensinde før for antistofbehandlinger, som er i knappe mængde og er dyre.