For nylig oplevede en kvinde fra Zhejiang-provinsen i Kina en særdeles uventet hændelse, da hun sammen med sin 4-årige søn lagde vejen forbi et lokalt supermarked.
Fru Guo havde travlt med at handle, da hun pludselig hørte sin søn græde.
Her fik hun dog lagt tingene fra sig skyndte sig hen til ham, hvor hun fandt ham omgivet af knuste hønseæg på gulvet – og med æg over hele sit tøj.
Det skriver sanook.com.
Det stod hurtigt klart, hvad der var sket: Mens drengen legede, havde han tabt et æg fra hylden og smadret det.
Med en rolig tilgang spurgte fru Guo sin søn om hændelsen og begyndte straks at trøste ham.
Hun havde allerede besluttet sig for at betale for skaderne til normalprisen, velvidende at sønnens handlinger havde forårsaget besvær for supermarkedet.
Men da personalet ankom, tog situationen en uventet drejning.
Medarbejderne afviste både hendes undskyldning og tilbud om at betale normalprisen.
I stedet krævede de erstatning, som var 10 gange æggenes pris.
Den beslutning kom i den grad bag på fru Guo, der med en fast, men rolig stemme forklarede, at det er hans og min fejl og de skal kompensere for skaden - men at supermarkedet ikke har nogle regler om, at erstatningen skal være 10 gange værdien.
Personalet kunne ikke argumentere imod påstanden, og til sidst måtte de gå med til at lade hende betale normalprisen for de ødelagte æg.