36-årige sportsstjerne: Jeg er stadigvæk jomfru

Henrik Rothenbücher

304 uger siden

|

20/02/2019
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er absolut intet galt i, at man ikke har haft sin sexuelle debut, selvom man er 36 år gammel. Sådan er situationen for den 36-årige tidligere OL-deltager, der fortsat ikke har haft sex endnu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan godt være, at det virker som om, at de unge er hurtigere ud af starthullerne i dag end deres forældre var det, men faktisk er gennemsnitsalderen for den seksuelle debut omkring 16 år, og det har den været de seneste 50 år.

Det er dog langt fra alle mennesker, der allerede har deres seksuelle debut som 16-årig, men størstedelen plejer dog at have gjort det inden de fylder 30 år. Det er dog ikke tilfældet for den amerikanske OL-deltager Lolo Jones, der i dag er 36 år gammel og fortsat ikke har mistet sin mødom.

Den amerikanske atlet der seneste har gjort sig til som model for ESPNs ’budy issue-magazin’, har endnu sit første samleje til gode, og det er der en rigtig god forklaring på. Hun er nemlig af den gamle skole, hvor man venter til, at man er blevet gift, før man har sex med sin partner.

Hun afslørede således, at hun stadig er jomfru, midt under sin deltagelse i den amerikanske udgave af ’Celebrity Big Brother’

Foto: Shutterstock.com

Folk ser det som en udfordring

Det har dog ikke været let for den 36-årige Lolo Jones at gå rundt med en status som jomfru. Det har nemlig kostet hende flere forhold, og et knust hjerte et utal af gange.

”Jeg har fået mit hjerte knust et hav af gange,” lyder det fra Lolo Jones ifølge Total Pro Sports.

En af årsagerne til at hendes hjerte er blevet knust, skyldes, at mange af mændene enten tror, at hun lyver omkring hendes jomfruelighed, eller også ser de det som en udfordring, men ender med at give op.

” Når jeg fortæller dem det, tror mange, at jeg lyver. Men så hænger de ud med mig og opdager: 'Åh, hun fortalte sandheden'. Og så er der dem, der tror, det er en udfordring. Så opdager de: 'Åh, jeg skal rent faktisk gifte mig med hende', og så smutter de,” fortæller hun ifølge mediet.

En af de andre deltagere i programmet spurgte nysgerrigt, om det ikke var farligt at vente med sex til efter ægteskabet, hvis nu de to ikke passede godt fysisk sammen. Til det var hun dog ret klar i mæglet og fortalte, at da hun ikke har noget at sammenligne med, så ville det uden tvivl være godt for hende.

Lolo Jones har vundet flere medaljer i atletik, ligesom hun også har forsøgt sig med vintersport, hvor hun deltog ved vinterlegene i Sochi i 2014