22-årig kvinde fødte sit første barn: Få uger efter fik hun 'sit livs chok'

Nicolai Busekist

46 uger siden

|

30/01/2024
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
22-årige Natalie havde netop født sit første barn, da hun få uger efter gjorde en chokerende opdagelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 22-årige Natalie var netop blevet mor til sit første barn. Derfor var hun naturligvis i ekstase over at være blevet mor. Der skulle dog kun gå et par uger, inden hun fik 'sit livs chok'. Her fandt hun nemlig ud af, at hun var blevet gravid igen.

Det fortæller hun ifølge The Sun i en video, som hun har delt på det sociale medie TikTok. Her har hun også delt en række billeder af sig selv og den lille guldklump.

"Forlader hospitalet med min lille pige, og jeg ser ikke frem til at blive gravid igen," lyder det fra hende.

Hun deler derefter en sød video af sin partner, der bærer deres nyfødte barn ud af hospitalet. Derefter bliver der klippet over til et billede af en positiv graviditetstest, der viser, at hun er blevet gravid på ny.

"Et par uger senere," skriver hun som tekst til billedet.

Det betyder, at Natalie kan se frem til at få, hvad der kaldes for pseudotvillinger (er også kendt som irske tvillinger). Det betyder, at hendes to børn vil være født med mindre end 12 måneders mellemrum.

Desuden sender hun også en lille besked til sin kæreste. Her slår hun fast, at der vist ikke er noget behov for, at han får sine 'svømmere' tjekket. Natalie har termin i september, hvorfor der vil være 11 måneder mellem hendes to børn.

Foto: TikTok

Ifølge The Sun har hun også delt en anden video, hvor hun viser sin yndige datter frem. Her siger hun, at hun godt ved, at folk synes, at det er skørt at få to børn med et så kort mellemrum.

"Folk kan kalde os skøre, fordi vi får to børn så tæt på hinanden. Men den kærlighed, jeg har til dette barn, er ubeskrivelig," siger hun.

"Og at få muligheden for at opleve denne kærlighed to gange i en levetid er en absolut velsignelse. Jeg kan ikke vente med at se mine babyer vokse op sammen og være uadskillelige."

"At være mor er min største præstation, og jeg er så virkelig velsignet over at få denne mulighed to gange. Jeg forventer ikke, at det bliver nemt. Men jeg ved, det vil være det værd."

Foto: TikTok

Det varede ikke længe før hendes video gik viralt på det sociale medie. Det resulterede naturligvis også i, at der var rigtig mange, der endte med at kommentere på den.

"Kommer de til at starte i skole samme år?" skrev en bruger, hvortil Natalie svarede: "Hvis babyen kommer 10 dage for tidligt, så ja."

"Jeg vidste ikke engang, at det var muligt," lød det fra en anden.

"Jeg blev gravid, da min søn var 3 måneder gammel. Når jeg fortæller dig, at det virkelig kun kræver én gang… Jeg har termin om 4 uger," kommenterede en tredje, hvilket Natalie besvarede med: "Bogstaveligt talt kun én gang! Tillykke!"

En yderligere spurgte: "Hvordan er folk klar til endnu et barn så hurtigt? Jeg har en 4-årig og vil stadig ikke have et til," skrev en fjerde, mens en femte blot skrev: "Jeg ville græde!"