20-årig mand stak sin bror ihjel foran mor: Nu har han fået sin straf

Nicolai Busekist

79 uger siden

|

16/06/2023
Udland
Foto: Privat/Politi
Foto: Privat/Politi
En 20-årig mand stak sin bror gentagne gange, mens deres mor overværede det hele. Nu har han fået sin straf.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 20-årig mand er blevet idømt fængsel på livstid, efter at have knivdræbt sin egen bror. Han skal afsone minimum 18 år bag tremmer, inden han kan søge om prøveløsladelse. 

Ifølge Sky News erkendte Tyler Lindley sig skyldig i at have dræbt sin 22-årige storebror, Cameron. 

Det voldsomme drab fandt sted i et hus i Treforis, der er en mindre by nær Ammanford i Carmarthenshire. Det skete den 8. september sidste år, men først nu er han blevet idømt sin straf. 

Han blev dømt torsdag ved Swansea Crown Court. 

Dommen lød på livsvarigt fængsel, men det er ikke ensbetydende med, at han skal tilbringe resten af sit liv bag tremmer. Derimod har han mulighed for at søge om prøveløsladelse efter 18 år. 

Ifølge WalesOnline kom det i retten frem, at Tyler Lindley ikke havde vist sin bror nogen nåde. Derimod havde han 'gentagne gange' stukket ham med en kniv, mens deres mor så hjælpeløst til, da hun ikke kunne stoppe det. 

Hans forsvarer, Ignatius Hughes KC, hævdede i retten, at den tiltales mentale helbred 'spillede en rolle' i det voldsomme overfald på storebroren. 

Efter Cameron Lindleys død, var hans familie 'knuste over det pludselige tab af et kært barnebarn, søn, bror og onkel'. 

"Vi vil gerne takke alle for deres støtte i denne forfærdelige tid og respektfuldt anmode om, at vi får ro til at sørge i fred på dette tidspunkt," tilføjede de. 

Kriminalbetjent Jayne Butler fra Dyfed Powys-Police har udtalt, at Cameron havde en 'lys fremtid' foran sig. 

"Omstændighederne i denne efterforskning var særligt rystende, da Cameron var en ung mand med en lys fremtid foran sig. Han blev på grusom vis frataget livet af sin yngre bror, Tyler," sagde hun. 

"Jeg vil gerne takke mit team for det hårde arbejde og dedikation, de har vist under denne vanskelige efterforskning. 

"Jeg vil også gerne takke Camerons familie for deres støtte, efter en meget traumatisk hændelse i familiens hjem og den efterforskning, der fulgte herefter." 

"Den styrke og værdighed, de har vist under denne sag, skal roses. Vores tanker forbliver hos dem i denne triste tid."