20-årig influencer lavede falsk kræftindsamling for sig selv: Nu har hun fået sin straf

Nicolai Busekist

61 uger siden

|

22/10/2023
Udland
Foto: GoFundMe
Foto: GoFundMe
En 20-årig kvinde indsamlede penge til sin kræftbehandling via sociale medier. Der var bare det ved det, at hun slet ikke havde kræft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

20-årige Madison Russo fra Iowa hævdede at have kræft i bugspytkirtlen og en stor tumor om rygsøjlen. Det fortalte hun åbent om i flere opslag på blandt andet TikTok, GoFundMe, Facebook og LinkedIn.

Dette medførte, at mere end 400 personer donerede penge til hende. Hun indsamlede nemlig penge til at betale sine hospitalsregninger. Faktum var dog blot, at hun ikke havde kræft. Derfor er hun nu blevet dømt for sin forseelse, der har kostet hende 10 års betinget fængsel.

Det skriver New York Post.

Fredag blev hendes dom på 10 års betingelser afsagt. I denne forbindelse blev hun også dømt til at betale cirka 275.000 kroner i erstatning samt en bøde på lige under 10.000 kroner. Formår hun at holde sig ude af problemer i de kommende tre år, skal hun ikke bag tremmer.

I retten afviste dommer John Telleen en anmodning om at få forseelsen slettet fra hendes straffeattest, såfremt hun ikke begik ny kriminalitet i prøvetiden.

Han sagde, at folk, der beskæftiger sig med hende i fremtiden, bør vide, at hun engang var involveret i en 'kriminel plan'. Han sagde også, at 'alvorlige forbrydelser skal have seriøse konsekvenser'.

"Gennem denne ordning har du bedraget dine venner, din familie, dit samfund, andre kræftofre, velgørende organisationer og fremmede, som var motiveret af din angiveligt tragiske historie til at donere penge som støtte til dig," sagde dommeren.

Madison fortalte i retten, at hun opdigtede sin historie, fordi hun håbede, at hendes falske kamp mod kræften ville tvinge hendes familie til at fokusere på hende.

"Mange mennesker har spekuleret i, hvorfor jeg gjorde dette, og hvordan nogen, der så ud som om de havde alt sammen, kunne være sådan et rod. Jeg gjorde ikke det her for penge eller af grådighed. Jeg gjorde ikke dette for opmærksomhed. Jeg gjorde dette som et forsøg på at samle min familie igen," sagde hun.

Hendes straf omfatter også 100 timers samfundstjeneste. Hun har desuden tilbageført de mange penge, som hun fik doneret, da GoFundMe har sendt refusioner til donorer.

Madison blev opdaget, da læger opdagede uoverensstemmelser i hendes historie online. Det medførte, at politiet søgte aktindsigt i hendes lægejournaler. Her fandt de ud af, at hun aldrig var blevet diagnosticeret med kræft. Derfor blev hun anholdt tilbage i januar i år.

Anklager Kelly Cunningham gik ikke efter en fængselsstraf, da Madison ikke havde begået tidligere kriminalitet. Desuden fik hun havde gode karakterer på college, havde et job, og det var usandsynligt, at hun ville lave nye lovovertrædelser.

I retten undskyldte Madison til dem, der blev ofre for hendes svindelnummer. Hun sagde også, at hun ville ønske, at hun i stedet havde søgt en form for hjælp vedrørende sin familie.

"Jeg erkender fuldt ud, at det, jeg gjorde, var forkert. Og jeg er utrolig ked af det. Hvis der var noget, jeg kunne gøre for at tage det tilbage, ville jeg gøre det. Virkeligheden er, at det kan jeg ikke," sagde hun i retten, mens tårerne fik frit løb.