18-årige Markus var vidne til voldsom ulykke på motorvejen: Så tog han affære

Julie Møller

180 uger siden

|

06/07/2021
Udland
Foto: Privat.
Foto: Privat.
Det er ikke lang tid siden, at 18-årige Markus Nilsson fik sit kørekort. Selvom han er ny bilist, så vidste han, at der skulle handles, da han var vidne til en ulykke på motorvejen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En juniaften skete der et uheld på motorvejen E4 i den svenske kommune Jönköping. En bil væltede og landede med et kraftigt brag på taget. I bilen var en familie med to små børn på bagsædet, skriver Newsner. 

Føreren var faldet i søvn bag rattet, og en af de første, der kom til ulykkesstedet, var 18-årige Markus Nilsson. Han sad i sin bil på vej hjem fra træning, da han så, at bilen foran ham på motorvejen bremsede og tændte advarselslamperne.

“Så forstod jeg, at der var sket noget. Så jeg gjorde det samme,” fortæller Markus Nilsson.

I dag er Markus - med god grund - stolt over, hvordan han reagerede i situationen. Foto: Privat.

Da Markus kom tættere på, gik det op for ham, hvad der var sket.

“Så ser jeg, at en bil står på taget i overhalingsbanen, og at folk vandrer rundt på ulykkesstedet. Folk var selvfølgelig chokeret.”

Folk stod midt på motorvejen i en tilstand af chok, og derfor besluttede Markus sig hurtigt for at blokere vejen, så ingen risikerede at blive ramt. 

Kørte familien på skadestuen

Mens Markus blokerede vejen i sin bil, kunne han pludselig se børnefamilien bevæge sig mod sin bil. Det var lykkedes familien at slippe fra ulykken uden store skader, fortalte de, men ville gerne en tur på skadestuen. 

Heldigvis var det nærmeste hospital mindre end en kilometer væk. Familien sprang ind i Markus’ bil, og den 18-årige, der tog kørekortet for bare et par uger siden, kørte familien på skadestuen.

I dag er Markus - med god grund - stolt over, hvordan han reagerede i situationen.

“Jeg synes, det er rart, at familien har det godt, og jeg er selvfølgelig meget stolt af mine handlinger. Jeg tænker på bilen foran, der ikke gjorde noget og bare fortsatte med at køre. Det er fedt at kunne hjælpe,” slår Markus fast.