11-årig død efter populær TikTok-trend gik galt: Nu advarer moren andre forældre

Kamille Isaksen

41 uger siden

|

07/03/2024
Udland
Foto: Facebook / Shutterstock
Foto: Facebook / Shutterstock
Moren prøver nu at advare andre forældre, så de ikke lider samme skæbne som hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en tragisk hændelse i England har en familie mistet deres 11-årige søn, Tommi-Lee Billington, som døde efter at have deltaget i en farlig trend kendt fra det sociale medie TikTok. 

Tommi-Lee blev fundet død i weekenden, efter at han og en ven havde eksperimenteret med "chroming" - en udfordring, der indebærer inhalering af giftige gasser fra hverdagsprodukter som deodoranter og malerbøtter.

Det skriver The Independent.

Ifølge Tommi-Lees mor, Sherri, blev hendes søn hastet til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde, og drengen døde af et hjertestop.

Denne begivenhed har skabt røre og sorg hos familien, som nu appellerer til offentligheden om at være opmærksomme på de farer, der kan følge med disse apps. Sherri har især opfordret forældre til at tale med deres børn om risiciene ved at efterligne sådanne trends og til at få dem til at slette TikTok-appen fra deres enheder. Hendes budskab er en råb om hjælp til at forhindre, at lignende tragedier rammer andre familier.

Politiet har indledt en efterforskning af omstændighederne omkring Tommi-Lees død, som i skrivende stund behandles som "uforklarlig", idet resultatet af obduktionen endnu ikke foreligger. 

Moren lægger særligt fokus på, at hendes dreng bare ville have det sjovt ved at prøve noget, som andre også gjorde på platformen, men at det kan have fatale konsekvenser. 

Så hvis du har et barn, der har TikTok-appen på telefonen, er det en god ide at tage en snak om indholdet på appen og de ekstreme konsekvenser, som visse trends kan ende med.