Det er yderst sjældent, at man høre om nogen, som har medvirket til så mange drab, som en tysk mand har.
Vedkommende har nemlig været i retten, hvor han var tiltalt for at have medvirket til hele 3.500 drab, og nu er retssagen afgjort.
Det skriver AFP ifølge TV2.
Selvom det lyder vildt, så er der en forklaring på mandens involvering i det enorme antal drab.
Den nu 101-årige mand arbejdede nemlig i sine unge dage som sikkerhedsvagt i den nazistiske koncentrationslejr Sachsenhausen nord for Berlin.
Her tillod han ifølge anklageskriftet mindst 3.500 drab på jøder og andre krigsfanger, og i retten blev han derfor dømt skyldig for medvirken til det enorme antal drab.
Trods det voldsomme antal drab på samvittigheden 'slipper' den gamle mand med fem års fængsel.
Koncentrationslejren var én af de første tyske koncentrationslejre, og den blev allerede åbnet i 1936, hvorefter den løbende blev udvidet.
Siden sin oprettelse og indtil 1945, hvor lejren blev 'befriet' af sovjetiske styrker, nåede 200.000 fanger at bo i lejren, og cirka halvdelen af disse - 100.000 - døde af enten udmattelse, sult, tørst eller, fordi de blev henrettet.
Efter 1945 fungerede lejren som sovjetisk fangelejr indtil 1950.