TV 2 lancerer ny serie

Mathias Nielsen

89 uger siden

|

06/03/2023
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2 er netop gået i gang med optagelserne til en helt ny serie, som har flere kendte navne på rollelisten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

TV 2 er netop gåët i gang med optagelserne til en helt ny serie, som får titlen ‘Graverne’.

Her vil man følge en redaktion bestående af graverjournalister, som afslører store sandheder om magtens centrum.

I hovedrollen vil Mille Dinesen spille den idealistiske journalist Liv, der sammen med sin mand, Adam (Afshin Firouzi), ejer medieselskabet Agenda Productions.

I en tid hvor fast news, clickbaits og spin dominerer mediebilledet, er graverredaktionen truet på sin eksistens, og truslen om lukning hænger over holdet.

Men et tip leder Liv og resten af gruppen på sporet af en opsigtsvækkende sag, der trækker tråde helt op til de øverste, politiske magtlag.

- Graverredaktionen er en fascinerende arena, og det journalistiske arbejde er vigtigt på TV 2 og i vores samfund. Manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen og det talentfulde hold bag serien stiller skarpt på et aktuelt og relevant emne: nyhedsmediernes rolle i et oplyst demokrati, lyder det blandt andet fra David H. C. Østerbøg, der er TV 2 executive producer.

Manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen fortæller, at man i den nye serie vil komme med ind i maskinrummet på en undersøgende redaktion:

- Graverjournalisters hverdag er fyldt med dilemmaer, modstand og sommetider endda spænding og fare - oplagte ingredienser til en underholdende dramaserie. Med 'Graverne' inviterer vi seerne ind i den undersøgende journalistiks maskinrum og viser, hvordan jagten på sandheden ser ud - og hvad det kan have af personlige konsekvenser at dedikere sit liv til den næste store afsløring.

Foruden Liv består gruppen af den erfarne graverjournalist Hansen (Søren Malling), den fremstormende journalist Alice (Lila Nobel Mehabil), den ambitiøse praktikant Frederik (Clint Ruben) og den tjekkede fotograf Chris (Johanne Milland Pedersen). På rollelisten er også Katrine Greis-Rosenthal, Tina Gylling Mortensen, Filippa Suenson og Kenny Duerlund.

Første sæson af 'Graverne' består af i alt seks afsnit og får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY i 2024 eller 2025.