Rikke Gøransson afslører: Nyt tv på vej

Mathias Nielsen

107 uger siden

|

04/11/2022
TV
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Den garvede tv-vært vender snart tilbage til skærmen igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rikke Gøransson har i mange år stået i spidsen for realityprogrammet ‘Paradise Hotel’, hvor hun har ledet deltagerne gennem utallige parceremonier og mange andre ting.

I januar i år meddelte den garvede tv-vært så, at det definitivt var slut med hende som vært på programmet. Siden da har der været lidt stille fra Rikkes side, men nu er der endelig nyt.

Hun er lige nu aktuel som vært for indsamlingsshowet ‘Beat Diabetes’, der løb af stablen i går den 3. november, men som sendes i næste uge.

Det stopper dog ikke her, for Rikke vil snart være at finde i et andet nyt tv-program.

Det fortæller hun i et interview med HER&NU, hvor Rikke også fortæller om hendes uddannelse som psykoterapeut.

– Jeg tror, vi alle sammen har noget, der berører vores liv. Jeg er uddannet psykoterapeut, men i stedet for at sætte mig i et rum med en klient, så har jeg valgt at skabe mig en masse viden og fokusere på de ting, som unge mennesker har brug for, at der bliver talt om, fortæller Rikke.

Og det er i forbindelse med spørgsmålet om, hvad Rikke mener, at man som ungt menneske kan gøre, hvis man går med noget alene, at afsløringen omkring det nye tv-program kommer:

– Der er en masse sociologi i det, og de sociale medier har en stor indvirkning, og jeg er i gang med at lave et dokumentarprogram om det, som kommer til januar, så jeg vil sige til de unge mennesker, at de skulle til at se det program, fordi der undersøger vi lidt de dynamikker, der er, og hvor ansvaret ligger. Vi understreger, at der er et problem, og at det skal tages alvorligt, forklarer Rikke.

Programmet får præmiere på et endnu ikke angivet tidspunkt - dog bliver det i januar måned.