Peter Ingemann med sjov afsløring: Kan du spotte det?

Sarah S

77 uger siden

|

28/06/2023
TV
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Nu kommer den populære TV 2-vært med en sjov afsløring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender Peter Ingemann fra et hav af tv-programmer. Især programmerne 'Hammerslag', 'Størst' og programmerne hvor han drager på tur rundt i Danmark, på sin Puch Monza Juvel. 

I programmerne kører Peter Ingemann afsted på eventyr i Danmark - og der er naturligvis styr på sikkerheden - så den populære vært er altid iført sin efterhånden ikoniske gule hjelm. 

En hjelm, der for et par år siden indbragte en svimlende sum penge i en auktion, efter Peter Ingemann havde kørt gennem Snave på sin knallert. Det resulterede i, at der pludselig manglede fem byskilte og det ville den populære vært forsøge at få skaffet igen. Derfor solgte han hjelmen, for at give Snave Kommune pengene til nye byskilte. 

Hjelmen indbragte intet mindre end 50.000 kroner, men da kommunen ikke måtte tage imod pengene, gik den ene halvdel til Snave byfest og den anden halvdel til Blå Kors.

Peter Ingemann er ikke færdig med at køre rundt på sin knallert, og han har selvfølgelig skaffet sig en gul hjelm magen til, så den ikoniske hjelm stadig er en del af programmerne. 

"Find 'Saddam'

Der er flere programmer på vej fra Peter Ingemann og Puch Ponzaen. Og det er faktisk i den forbindelse, at tv-værten kommer med en sjov afsløring. 

Det sker i et Facebook-opslag, som du kan se nederst i artiklen.

"Putin har det, Saddam Hussein havde flere - og nu har jeg også fået en dobbeltgænger! Vi manglede et enkelt droneskud på en helt bestemt strækning (et billede af mig på knallerten - filmet fra luften) og jeg kunne simpelthen ikke filme i dag…..såååå “Saddam Jr” måtte træde til," lyder det vittigt fra TV 2-værten som fortsætter: 

"Ja, så ved I det. Ærlighed frem for alt. Og når programmerne sendes til næste år, så laver jeg en lille konkurrence: Find “Saddam." 

Han fortæller også, at kollegaen var lidt udfordret, da han skulle hoppe i Peter Ingemanns bukser:

"PS. Min kære kollega kan i øvrigt ikke få børn mere - efter at have været i mine bukser (og han er bestemt ikke tyk. Han er en flot muskuløs eks-soldat - og ikke en lille mand som mig, så bukserne strammede helt vildt)," lyder det.