Pamela Anderson gør comeback på det store lærred: Se det første billede af hende

Mathias Madsen

8 uger siden

|

15/09/2024
TV
Én af 90'ernes største sexikoner er snart at finde på det store lærred igen.

Dagens topnyheder

Den canadisk-amerikanske model og skuespiller Pamela Anderson tog verden med storm, da hun i 90'erne indtog tv-skærmen i sin røde badedragt.

Hun blev i 1989 som 22-årig model for et ølmærke, men der gik ikke længe, før det var som skuespiller, hun blev verdenskendt som et sexikon. I 1992 fik hun sit internationale gennembrud som C. J. Parker i Baywatch, og hendes smukke krop i den røde badedragt blev nærmest varemærke for serien, som kørte indtil 1997.

Efterfølgende medvirkede Anderson i en række film, men hun har været nærmest fraværende i filmverdenen siden slutningen af 00'erne.

I stedet har hun fokuseret på politisk aktivisme inden for blandt andet dyrs rettigheder og anti-pornografiske sager, og så har hun deltaget i en række realityprogrammer, ligesom hun har haft og fortsat har stor succes som influencer.

Instagram har Anderson eksempelvis flere millioner følgere, men ifølge filmmagasinet Kino er hun snart biografaktuel i en ny film, som måske kan blive kickstarteren til en "ny" karriere i filmens verden.

Filmen hedder 'The Last Showgirl', og heri spiller Anderson en kvinde, som de sidste 30 år har optrådt i et Las Vegas-show, men som må genoverveje sin fremtid, da showet lukker.

Filmen har endnu ikke haft premiere, og den har faktisk slet ikke fået en dansk premieredato endnu, men ved Toronto International Film Festival, som løber af stablen disse dage, fik filmen en enorm flot modtagelse.

Ifølge Kino spekulerer flere eksperter faktisk i, om den 57-årige skuespiller kan vinde en Oscar i 2025 baseret på sine præstationer i filmen.

Uanset hvad, kan filmen bliver Andersons nye start på en karriere inden for en anden genre, hvor hendes udseende ikke er alfa og omega, og den kommer formentlig til at åbne dørene for en række nye filmprojekter for den verdenskendste skuespiller.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør og manuskriptforfatter Gia Coppola, som er barnebarn til den erfarne instruktør Francis Ford Coppola og niece til den mindst lige så erfarne instruktør Sofia Coppola.

Du kan se første billede af Anderson i 'The Last Showgirl' i bunden af Kino-artiklen, som du finder ved at trykke her.