Midt i fredagshyggen: Populær streamingtjeneste oplever problemer

Mathias Madsen

89 uger siden

|

10/03/2023
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hundredevis af danskere har rapporteret problemer med streamingtjenesten Viaplay.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag aften er for rigtig mange danskere lig med sofa, slik og filmhygge. 

Selvom tusindvis af danskere lige nu sidder i kø til årsopgørelsen på SKAT's hjemmeside, så sidder mindst lige så mange formentlig også klar i sofaen til at se X Factor eller en god film. 

Førstnævnte sendes som sædvanligt live på TV2 og TV2 Play fra klokken 20:00 forhåbentlig uden problemer, men sidstnævnte kan man opleve problemer med. I hvert fald hvis man bruger streamingtjenesten Viaplay. 

Hundredevis af danskere har nemlig rapporteret om problemer med den populære streamingtjeneste. 

Det skriver hjemmesiden Down Detector, som overvåger driftstop på diverse hjemmesider og lignende. 

Her kan man læse, at hele 275 danskere i skrivende stund har rapporteret om problemer med streamingtjenesten, og det tal er konstant stigende. 

De første anmeldelser kom ind cirka klokken 18:30 og lige siden er det gået stærkt. 

71 procent rapporterer, at de har problemer med streamingtjenestens "video streaming," mens 26 procent rapporterer, at det er app'en, der er problemet. 

Tre procent har skrevet, at de har problemer med Viaplays hjemmeside.