Gustav Salinas med stor afsløring: Tilbage på skærmen

Mathias Nielsen

89 uger siden

|

06/03/2023
TV
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Efter 7 års pause er Gustav Salinas igen tilbage på den platform, der i sin tid gjorde ham landskendt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Efter 7 års pause er jeg nu tilbage. Jeg troede ikke selv, at jeg ville vende tilbage til realityverdenen. Nogen vil kalde det en dokumentar eller menneskeligt eksperiment, men i bund og grund er det reality, når det er bedst.

Sådan indleder Gustav Salinas et opslag på Facebook, hvor han altså fortæller, at han nu er tilbage på tv-skærmen igen.

Gustav fortæller yderligere, at han som 18-årig havde en stor drøm om at gøre karriere i militæret, men han blev erklæret uegnet uden at få en reel grund.

Men nu har han fået en unik mulighed, som han ikke kunne sige nej til.

- Derfor vil jeg nu gerne vise mig selv, at jeg sagtens kan det med militæret. Og samtidig vil jeg også gerne vise Danmark vise den nye Gustav. Nemlig Gustav 2.0. Så jeg har sagt ja til at medvirke i ’Stjerner I Trøjen’ Ønsk mig held og lykke. Jeg vil gøre alt det, der står i min magt for at vinde. Men jeg er godt nok både nervøs og spændt. Men mon ikke, at det hele bliver godt. Jeg kommer til at savne jer og jeg kommer også til at savne min lille familie.

Dermed går der altså ikke længe, før Gustav igen vil kunne opleves på tv. Tidligere har han medvirket i programmer som ‘Dagens Mand’, ‘Divaer i junglen’ og ‘Gustav og Linse på udebane’.

I tiden efter reality-tv har Gustav især beskæftiget sig med sundhed og fitness, og har således en virksomhed, hvor kunder via et onlineforløb kan få hjælp til at leve et sundere liv.

Senest har han lanceret en app, som skal samle alt relevant ét sted.