Tilbage i 2017 var Steffen Christiansen med i TV 2-hittet ‘Landmand søger kærlighed.’ Drømmen om at stifte familie var stor for Steffen, og derfor valgte han også at slutte forholdet til Nadia, som han mødte gennem programmet. Hun var nemlig i tvivl om, hvorvidt hun ville have børn.
Men kort efter programmet gik drømmen alligevel i opfyldelse for Steffen.
Her fandt han nemlig sammen med sit livs kærlighed, Isabella, som han faktisk har kendt i mange år. Dog havde Isabella haft en kæreste, og Steffen havde været optaget af sin medvirken i programmet, men da der blev "fri bane" for dem begge, så mødtes de.
Allerede kort efter de fandt sammen, viste det sig, at Isabella var gravid. Parret blev i marts 2018 forældre til datteren Astrid, og i starten af året kom endnu en datter til verdenen.
Hund eller storesøster?
I slutningen af februar kunne parret nemlig byde deres anden datter, Esther, velkommen til verden. Så nu er 27-årige Steffen Christiansen far til to.
På sin Instagram-profil deler Isabella Fly Geertsen, Steffens kæreste, ud af familiens liv, hvor hun også har delt et billede fra datterens dåb.
Da parret sidste år annoncerede familieforøgelsen, delte Isabella et billede af storesøster Astrid sammen med et par scanningsbilleder af lillesøster inde i maven.
"Når 3 bliver til 4. Astrid fik valget om vi skulle have en hund eller om hun skulle være storesøster. Så vi glæder os til at der kommer en skaldet bandit mere her hjemme til februar," lød det til det søde billede.