'Gift ved første blik' vender tilbage: DR afslører stor ændring i programmet

Sarah S

70 uger siden

|

17/08/2023
TV
DOWNLOAD Den nye sæson af 'Gift ved første blik' har premiere den 24. august på DR1 og DRTV. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) Etnolog med speciale i parforhold, Sarah Holst Kjær forsker i kærlighed og matcher på kulturelle koder. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) I det nye eksperthold er en af Danmarks førende eksperter på personlighedstestning og NEO-PI-3, Eivind Johansen. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) Trine Hjorth Bønnerup afholder alle samtaler med de medvirkende deltagere i denne sæson – individuelt såvel som sammen. Hun er uddannet psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) 1 / 4 Den nye sæson af 'Gift ved første blik' har premiere den 24. august på DR1 og DRTV. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions)
DOWNLOAD Den nye sæson af 'Gift ved første blik' har premiere den 24. august på DR1 og DRTV. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) Etnolog med speciale i parforhold, Sarah Holst Kjær forsker i kærlighed og matcher på kulturelle koder. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) I det nye eksperthold er en af Danmarks førende eksperter på personlighedstestning og NEO-PI-3, Eivind Johansen. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) Trine Hjorth Bønnerup afholder alle samtaler med de medvirkende deltagere i denne sæson – individuelt såvel som sammen. Hun er uddannet psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions) 1 / 4 Den nye sæson af 'Gift ved første blik' har premiere den 24. august på DR1 og DRTV. (Foto: © Snowman Productions, Snow Productions)

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 24. august klokken 20.00 er der premiere på en ny sæson af ’Gift ved første blik’ på DR1 og på DRTV. Det er programmet, der skal gøre os klogere på den svære kærlighed, som fylder i danskernes liv - hvad enten man selv søger kærligheden eller allerede er i en kærlighedsrelation. Det er også programmet, der sæson efter sæson har bidraget til samtalen om kærlighed, relationer og parforhold.

Seerne kan se frem til tre nye eksperter, som tager nye metoder i brug. I år bruges blandt andet matchmetoden NEO-PI-3, der er en af de mest benyttede tests i verden for at afklare personlighedstype. Denne metode i kombination med samtaler og hjemmebesøg har dannet grundlag for denne sæsons match.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Derudover har eksperterne besluttet at sænke presset på de medvirkende, som for eksempel ikke længere skal overnatte sammen på bryllupsnatten. Derudover er der desuden indlagt pauser undervejs og de medvirkende kan se frem til en getaway med de øvrige deltagere sidst i forløbet, hvor de kan søge sparring fra de andre medvirkende.

- 'Gift ved første blik' er fortsat et relevant kærlighedseksperiment, som gør både deltagerne og seerne klogere på den svære kærlighed, som fylder så meget i danskernes liv - hvad enten man selv søger kærligheden eller allerede er i en kærlighedsrelation. Kærlighed og parforhold er jo en central problematik for os mennesker, og vi vil gerne være med til at skabe en samtale om, hvordan vi mødes, dater og forelsker os i nutidens samfund, siger Anne Garlichs, programchef på DR, og fortsætter:

- Der er ikke noget, vi hellere vil, end at det skal lykkes for vores par. Derfor har vi i den kommende sæson valgt at lave flere ændringer med ønsket om at skabe de bedste betingelser og det bedste potentiale for kærligheden.

Tre nye eksperter

I det nye eksperthold er en af Danmarks førende eksperter på personlighedstestning og NEO-PI-3, Eivind Johansen. Eksperten, der også er psykolog, matcher personlighedstyper på baggrund af metodens resultater.

- Jeg sagde først og fremmest ja, fordi jeg er tiltrukket af selve eksperimentet, og også så en mulighed for, hvordan jeg kunne bidrage med min faglighed. Dertil, er det jo også utroligt givende at kunne hjælpe nogle mennesker på vej mod noget som for de fleste er utrolig betydningsfuldt: At finde kærligheden. Mit bidrag til 'Gift ved første blik' har været fokuseret på udvælgelse og sammensætning af parrene på baggrund af deres individuelle egnethed, og hvordan de matcher hinanden personlighedsmæssigt og ud fra deres personlige dealbreakers og dealmakers. Denne analyse har været et af benene i vores samlede matchmaking, siger Eivind Johansen.

Hvor Eivind Johansen matcher personlighedstyperne på baggrund af NEO-PI-3-metoden, bliver det den nye ekspert, Trine Hjorth Bønnerup, som afholder alle samtaler med de medvirkende deltagere i denne sæson – individuelt såvel som sammen. Hun er uddannet psykolog med speciale i parterapi og underviser i kommunikation og konflikthåndtering.

Vigtigt at parrene får god hjælp

- Som fagnørd i relationer, der brænder for at formidle det komplekse, er der ingen tvivl om, at jeg gerne vil være med til at sætte mit præg på 'Gift ved første blik'. I processen har det været vigtigt for mig, at parrene får god hjælp til at have sig selv med følelsesmæssigt, da det er ret intenst at date på denne måde. Mit ønske har været at støtte de medvirkende med at se de blinde vinkler hos sig selv, og arbejde med deres reaktioner, så det kan stå stærkest muligt i relationen med deres match. Samtidigt håber jeg også, at seerne vil få blik for noget nyt og værdifuldt i forhold til egne mønstre i relationer ved at følge med, siger Trine Hjort Bønnerup.

Ekspertholdet fuldendes af etnolog med speciale i parforhold, Sarah Holst Kjær. Hun forsker i kærlighed og matcher på kulturelle koder. Sarah Holst har mange års erfaring med forskning af parforhold. I denne sæson har hun analyseret og undersøgt, hvordan par klarer sig godt, det vil sige har en høj grad af 'ægteskabskvalitet' og hvad der, i hverdagen, styrker eller forstyrrer relationen.

- Det, jeg har været optaget af at følge i processen, er de praktiske tiltag. De konkrete brug af hverdagens ting og 'rekvisitter', som parrene har anvendt, når de skulle skabe en ideel date, planlægge og dele en god hverdag og skabe et dejligt hjem sammen. Hvordan ville parrene vise, hvad der var vigtigt for dem, hvem de var, og hvor de gerne ville hen med relationen? Hvordan skabte de følelsesmæssige forbindelser med hinanden gennem hverdagsting og hverdagsplaner? Hvor gik det godt og hvad gik galt i dagligdagen? 'Hverdagens laboratorium' hvor ønsker, drømme og behov skal balanceres og doseres mellem to mennesker, er noget vi alle kan lære noget af, siger Sarah Holst Kjær.

De medvirkende i sæson 9 af 'Gift ved første blik' vil blive præsenteret op til premieren.