Gift ved første blik-par venter barn - men er gået fra hinanden

Henrik Rothenbücher

271 uger siden

|

11/10/2019
TV
Foto: DR
Foto: DR
Det har været et yderst turbulent forhold mellem Christina og Michael, der for otte uger siden sagde ja til hinanden på landsdækkende tv. Nu er det blevet endnu mere turbulent, da parret venter barn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er altid spændende at følge med, når DR sender deres populære tv-program ‘Gift ved første blik’ Her bliver danskere matchet med hinanden, og første gang de får lov til at se hinanden, er når de står på kirkegulvet og skal sige ja til hinanden.

Derefter får danskerne lov til at følge de nye ægtepar på deres bryllupsrejse, og når de vender tilbage til hverdagen i Danmark igen.

For de fleste par lykkes det ikke med, at de forbliver sammen længe efter at programmet er afsluttet, men det er dog sket før.

Et af de par det ikke sker for, at det turbulente par Christina og Michael, og deres historie er blot blevet endnu mere turbulent, efter at det sidste afsnit af programmet blev sendt i går aftes.

Der kunne seerne nemlig se, hvordan ægteparret fortalte tv-præsten, at de gerne ville forblive gift, og dermed give ægteskabet en ny chance - et ægteskab der i den grad havde været på prøve.

Blev gravid

Efter at programmet blev sendt i går, har flere medier talt med de forskellige deltagere, for at få en opdatering på, hvordan det går dem i dag, og om de fortsat er i et forhold.

Christina og Michael har ikke ønsket at lade sig interviewe, men Ekstra Bladet har fået en skrivelse, som fortæller noget højst overraskende. Den fortæller nemlig, at Christina er blevet gravid, men at parret ikke længere er sammen.

“Vores ægteskab har været fyldt med masser af glæde og ønsker om en fælles fremtid og familie, men også med en masse udfordringer og konflikter. Vi er gået fra hinanden, men er stadig gift og taler sammen. Det er dog en ekstra skrøbelig tid for os lige nu, da Christina er gravid,” fortæller parret i deres skriv til Ekstra Bladet.

Claus og Henriette valgte også at forblive gift i de sidste program, men sidenhen har Claus ønsket at blive skilt fra Henriette. Det skete for en måned siden, og nu ses de to blot som kærester i stedet for ægtepar.