Familien fra Bryggen vender tilbage i aften: Stort spørgsmål skiller Cengiz og Stephanie ad

Julie Møller

187 uger siden

|

08/04/2021
TV
Foto: TV 3
Foto: TV 3
Der er premiere på en ny sæson af Familien fra Bryggen i aften.

Dagens topnyheder

Familien fra Bryggen er tilbage. Der er premiere på en ny sæson af den populære serie aften 8. april klokken 20 på Viaplay og TV3.

Der er god stemning på Bryggen, den lille familie har det godt og har aldrig været lykkeligere. Men der er et spørgsmål, hvor Stephanie og Cengiz ikke er helt enige.

Parret blev forældre for anden gang sidste år. Da mormor-Linse kigger forbi til kage og kaffe, falder snakken på flere børn. Her har Stephanie og Cengiz to forskellige ønsker.

“Det er lige så fedt at blive mor anden gang. Det er faktisk lidt federe. Man hviler lidt mere i det,” forklarer Stephanie og fortsætter:

“Men så bliver jeg lidt ked af det. For så tænker jeg, at jeg aldrig skal være gravid igen, for han vil ikke have flere børn.”

Det bekræfter Cengiz med et kort og kontant ‘nej’, da Linse efterfølgende spørger, om han ikke vil have flere børn. 

Men Stephanie er overbevist om, at hun kan få Cengiz på andre tanker.

“Jeg ved, at hvis jeg om 3-4 år kommer og siger, at jeg godt vil have en efternøler, så kan jeg godt overtale ham,” lyder det selvsikkert fra den nybagte mor.

Hvad Cengiz svarer til det, kan du se i klippet herunder.

Ikke det eneste nye familiemedlem

Den lille datter, Sia, er ikke det eneste nye familiemedlem på Bryggen. Linse udvider nemlig også sin flok med endnu en trebenet hund.

Derudover er Linse og Didde i gang med at skrive en bog om deres venskab, og for at få deres hukommelse på gled, så tager ghostwriteren Michael dem med ud på en gåtur på Bryggen. De fortæller om deres allerførste møde, og Didde bliver overvældet af gamle følelser.

Familie fra Bryggen vender tilbage i aften 8. april kl. 20 på Viaplay og TV3.