Får klar besked i Luksusfælden i aften: “Drop de grædeøjne”

Julie Møller

198 uger siden

|

02/03/2021
TV
Foto: Viafree.
Foto: Viafree.
Eksperterne gider ikke se på det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I aftenens udgave af Luksusfælden får seerne lov til at være med på sidelinjen, når Luksusfældens eksperter, Jan Swyrtz og Kenneth Hansen, skal hjælpe Markus fra Brande.

Sammen med kæresten Donna har Markus et lille barn, men de deler ikke adresse. Markus er bange for, at hans kæmpe gæld, der blandt andet stammer fra et kokainmisbrug vil smadre deres fælles økonomi og fremtid.

Foto: Viafree.

Økonomisk ekspert kan man ikke kalde Markus. Til gengæld er han mester til at træffe dårlige beslutninger. Han har kørt uden kørekort, så han mistede sit job, han har syltet børnebidraget til sine to større børn, og lige nu er hans økonomi så elendig, at han og Donna aldrig vil kunne købe det hus, de begge drømmer om. 

Går lige til stålet

Luksusfældens eksperter, Jan Swyrtz og Kenneth Hansen, går lige til stålet, da de ankommer til Brande. De beder Markus om at sætte en stopper for den gæld til SKAT, der vokser dag for dag. Derfor skal han sælge ud, så han også kan betale børnebidrag med det samme. Der er nemlig ingen tid at spilde. 

Over det hele hænger dog en sort sky. For mens Markus var afhængig af kokain udnyttede han sin familie til at skaffe penge, og Markus’ samvittighed er tynget. Så tynget at Markus’ konstante gråd begynder at gå Jan Swyrtz på.

Foto: Viafree.

“Fra lige nu vil vi se en anden attitude end de der grædeøjne, det mener jeg alvorligt” lyder det fra Jan Swyrtz, der prøver at få Markus til at forstå sagens alvor. 

Udover at eksperterne skal tvinge Markus til at se fremad, ranke ryggen og stoppe gråden, beslutter de sig også for at bede Markus’ familie om hjælp til at få Markus videre i livet. Men i årevis har har løjet for sin mor, søster og bror, så grundlaget for at hjælpe Markus er svært at få øje på. 

Om det vil lykkes, får seerne svar på i aftenens afsnit af Luksusfælden. Du kan se klip fra afsnittet herunder: