I 1952 gravede en officer i al hemmelighed to kasser ned i Grønland. Indholdet i kasserne var dybt fortroligt og skulle anvendes til genopbygning af Danmark, hvis der skete en altødelæggende katastrofe.
Efter flere forgæves forsøg på at finde kasserne er det nu endelig lykkedes. Men hvilke hemmeligheder gemmer kasserne på, hvorfor bliver de først fundet nu, og er indholdet intakt efter 70 år under den grønlandske jord?
Det får seerne svar på i programmerne ’På sporet af de hemmelige koldkrigskasser’, der er i tre afsnit. DR har fået adgang til at følge ekspeditionen i Grønland, hvor Rigsarkivet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering sætter jagten ind på de forsvundne kasser.
Vital information om Danmark
Koldkrigsårene i Danmark var præget af usikkerhed. Dengang var den danske statsgeodæt og officer Jens-Frederik Chantelou chef for en afdeling på Geodætisk Institut. Han var ansvarlig for alle de opmålinger, man skulle bruge for at lave kort over Danmark og Grønland.
I 1952 besluttede han sig for at sende to kasser til Grønland med strengt fortroligt indhold, som kunne anvendes, hvis det blev nødvendigt at genopbygge Danmark fra grunden. Det var vital information om det danske land – herunder opmålinger, nøjagtige højder og koordinater for samtlige danske fikspunkter, der lå til grund for kortlægning af hovedveje, kraftvarmeværker, rensningsanlæg og havne, som kasserne gemte på. Chantelou gravede kasserne ned et hemmeligt sted i Grønland, så informationerne ikke faldt i de forkerte hænder, hvis katastrofen skulle indtræffe.
De gyldne koordinater
I næsten 70 år har ingen kunnet finde de to kasser trods flere forsøg. Men en medarbejder hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fandt i 2019 Chantelous grønne opmålingsbog, hvor det fremgik, hvilke geografiske koordinater, han havde begravet kasserne ud fra.
Kort efter gik planlægningen af den endegyldigt sidste ekspedition mod Grønland i gang med kurs mod de to hemmelige ’koldkrigskasser’.
- Vi havde en idé om, hvad der kunne være i kasserne, men vi vidste det ikke. Der kunne være hemmeligholdte data fra opmålinger, som vi ikke havde i vores arkiv eller databaser, eller der kunne være andre hemmelige sager, som skulle gemmes af vejen i tilfælde af krig eller andre katastrofer, siger ekspeditionsleder Kristian Keller, geodæt fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Styrelsen forsyner Danmark med blandt andet geografiske data og er myndighed for landkortlægning af Danmark og Grønland. Derfor har styrelsen også ansvaret for at vedligeholde den geodætiske infrastruktur, som alt kortlægning bygger på, og altså dermed også de to kasser i Grønland.
Programmerne har premiere den 5. juli på DRTV og på DR1 klokken 20.
