DR-hit vender snart tilbage: Her er den nye vært

Mathias Busekist

40 uger siden

|

17/03/2024
TV
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Når DR vender tilbage med en ny sæson af 'Versus', bliver det ikke med Sofie Østergaard ved roret, som man ellers har været vant til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når den nye sæson af 'Versus' løber over skærmen, bliver det ikke med Sofie Østergaard i rollen som vært. 

For at få alle ender til at mødes, måtte hun vinke farvel til det velkendte DR-format

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at når DR inden længe kommer ud med en ny sæson af 'Versus', vil det være med enkelte ændringer - heriblandt en ny vært.

En vært, du uden tvivl allerede har stiftet bekendtskab med ved flere lejligheder.

Værtstjansen er nemlig gået til ingen ringere end Jonas Madsen.

Og da Ekstra Bladet fanger ham på den røde løber til TV Prisen, er han da heller ikke bleg for at erkende, at det er en tjans, han er svært begejstret for.

"Det glæder jeg mig rigtig, rigtig meget til. Det er jo et kæmpestort program, og det er jo inde i det helt store Studie 5, så det bliver altså bare vildt," udtaler han til Ekstra Bladet.

Jonas Madsen virker som sådan heller ikke nervøs, selv om han med den nye rolle træder ud af sin velkendte rolle som vært for børne-tv.

"Det er fuldstændig vanvittigt. Det her må du gerne citere, det har jeg fået at vide, at jeg skal sige lidt mindre, det er bimlende vanvittigt."

Til trods for at skulle lave skiftet fra børne-tv til voksen-tv, så er det mere tanken om at skulle udfylde så store sko, som den tidligere vært Sofie Østergaard har efterladt, der har været mest op at vende.

Han kan dog i samme ombæring forsikre om, at den nye tjans ikke betyder et endeligt farvel til børnefjernsyn for hans vedkommende. 

Jonas Madsen nyder nemlig fortsat at lave indhold til børnene.