Anders W. Berthelsen i vild forvandling: Ugenkendelig i 'Bamse'

Mathias Madsen

129 uger siden

|

30/06/2022
TV
Foto: YouTube / Kino
Foto: YouTube / Kino
Anders W. Bertelsen er ikke til at kende i traileren til 'Bamse'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2018 indtog Rasmus Bjerg rollen som John Mogensen i filmen 'Så længe jeg lever', og den folkekære skuespiller var mildest talt igennem en stor fysisk forvandling i forbindelse med optagelserne. 

Denne forvandling bliver dog overgået af Anders W. Berthelsen som spiller en anden folkekær musiker, nemlig Flemming 'Bamse' Jørgensen, i filmen 'Bamse', som har premiere d. 25. august i år.

Det kan man se i traileren til filmen, som netop er blevet offentliggjort. 

Her er skuespilleren, som har medvirket i mere end 40 film og tv-serier, nærmest ugenkendelig, når han står på scenen med en stor vom, skæg og langt hår.

Foto: YouTube / Kino

Se ham i traileren herunder (Artiklen fortsætter under traileren):

Det danske musikdrama, som er instrueret af Henrik Ruben Genz og skrevet af Bo Hr. Hansen, får premiere d. 25. august og handler om "den folkekære musiker Flemming 'Bamse' Jørgensen, der har givet os klassikere som 'Vimmersvej' og 'I en lille båd der gynger'."

Det skriver Kino om filmen, som desuden beskrives som et "feel-good-drama."

Filmen har store danske stjerner som Anders W. Berthelsen (der selv synger Bamses sange), Lars Ranthe, Johanne Louise Schmidt og Henrik Birch på rollelisten.