Anders og Torben afslører: Sådan går det med kærligheden

Mathias Nielsen

100 uger siden

|

25/01/2023
TV
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
De muntre tvillinger fortæller, at kærligheden går godt. De er dog lidt tilbageholdene med at afsløre noget om frieri.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tv-tvillingerne fra Holstebro, Anders og Torben, har begge kærester. Desværre er de i hverdagen noget adskilt, for begge kærester bor nemlig i Thailand.

Det er derfor ikke så ofte, at de fire kan ses og hygge sig i hinandens selskab. Kærlighed har ifølge ordsproget ingen grænser, og måske der faktisk er noget om det.

Sidste gang danskerne kunne følge med i tvillingernes liv, var der covid-19 at tage højde for.

Det havde blandt andet sat en stopper for, at de to kunne komme ned til netop Thailand.

I Thailand har de desuden investeret i en restaurant, der naturligvis kræver deres hjælp.

I de seneste programmer fortæller tvillingerne da også åbent, at investeringen er en del af en større plan, som blandt andet omhandler permanent flytning til Thailand på et senere tidspunkt.

Selvom det er lidt tid siden, så buldrer kærligheden stadig hos de to tvillinger.

- Det går fint med kærligheden, lyder det fra Anders og Torben da BILLED-BLADET møder dem til Reality Awards 2023.

For nuværende er de begge ‘blot’ kærester med Don og Nam, men det forbliver ikke nødvendigvis sådan.

Da BILLED-BLADET spørger til, om det snart er tid til at gå på knæ, svarer de lidt kækt.

- Det ved man aldrig, svarer tvillingerne, mens Anders uddyber:

-Det ved man aldrig, hvornår det sker.

Samtidig afslørede de, at de er i gang med at optage nye programmer, hvor danskerne endnu en gang kan følge de to tvillingers liv fra rækkehuset i Holstebro.