Sunset Boulevard med stor nyhed: Har længe været en drøm

Mathias Nielsen

100 uger siden

|

23/01/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske fastfood-kæde vil i løbet af 2023 åbne nye restauranter i både Danmark, men for første gang også i udlandet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sunset Boulevard er stort set kun at finde i Danmark. Her har kæden 43 restauranter, og er sågar danskejet af erhvervsmanden Jeppe Droob.

Derudover har man to restauranter på Grønland samt en enkelt på Færøerne.

Men hvis du er en af dem, som bare elsker en snackburger eller Herreford Bernaise og måske ligefrem længes efter det ved rejse i udlandet, så er der godt nyt.

Efter et 2022 som var et rekordår for Sunset Boulevard, hvor man havde et resultat på 24,5 millioner kroner før, er man nu klar til at prøve noget helt nyt. 

Det har længe været en drøm for Sunset Boulevard at ekspandere til udlandet, hvilket nu vil ske inden længe.

Til en start ekspanderer Sunset Boulevard til den nordiske nabo Norge, hvor kæden planlægger at åbne 3-4 restauranter i 2. halvår af 2023.

”Norge er et interessant marked med et godt potentiale for en forretning som vores. Både vores menu med frisklavet fastfood af høj kvalitet og vores profil med fokus på bæredygtighed er relevant for nordmændene. Norge er på alle måder et godt sted at starte vores ekspansionseventyr,” siger Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard.

Også herhjemme kommer Sunset Boulevard til at investere i nye restauranter i det kommende år.

”I september 2022 åbnede vi en ny type Sunset Boulevard restaurant – en Grab’nGo - på kun 48 m2 i Svendborg, hvor maden bestilles online og hentes som take away. Resultaterne fra restauranten har langt overgået vores ellers høje forventninger, så nu glæder vi os til at rulle konceptet bredt ud i Danmark i 2023,” siger Jens Broch.

Sunset Boulevard forventer at åbne 4 af de nye take away restauranter i Danmark i løbet af 2023 og har samtidigt 2-3 af de mere traditionelle Sunset Boulevard restauranter med siddepladser på tegnebrættet.