Amalie Szigethy om drama: "Jeg følte mig så ydmyget"

Julie Møller

201 uger siden

|

09/02/2021
TV
Foto: TV3
Foto: TV3
Det var ydmygende, forklarer Amalie Szigethy nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Amalie Szigethy blev i 2010 landskendt, da hun medvirkede i reality-programmet Paradise Hotel.

Nu har hun sagt ja til at deltage i DR-programmet ‘Vi spiller spillet - realityen der formede dig’, hvor ikoniske scener fra dansk reality-tv bliver genskabt. Dog har hun ikke ønsket at møde andre Paradise Hotel-deltagere i programmet.

“Jeg er godt klar over, at når man siger Paradise Hotel, så er det mig, man husker. Jeg er ikke flov over, at folk huske mig fra Paradise Hotel,” forklarer Amalie Szigethy og uddyber, at hun deltog for at blive et kendt ansigt. 

Den mission lykkedes for den dengang 18-årige Amalie Szigethy, der med sine sprogblomster og forholdet til deltageren Peter Birch, skrev sig ind i dansk reality-tv’s historie.

Men selvom det efterhånden er en del år siden, at hun deltog i Paradise Hotel, så er der et specifik drama, som stadigvæk kan vække følelser i 29-årige Amalie Szigethy i dag.

“Som en russisk roulette”

En fast del af Paradise Hotel gennem alle sæsoner er Pandoras æske, hvor deltagerne stiller hinanden spørgsmål. Tilbage i 2010 blev Peter Birch spurgt, hvem han syntes var lækrest? Amalie Szigethy eller Stina, som var en af de andre deltagere. Her fik Peter svaret ‘Amalie’, hvilket hurtigt fik Stina på banen:

“Peter har også sagt, at han godt kan lide sådan nogle dumme piger.”

Hertil svarede Amalie:

“Stina, kan du godt lide at klæde dig ud som en russisk roulette,” hvilket fik de andre deltagere til at grine højt.

Når Amalie genser scenen i dag, får hun det dårligt.

“Jeg husker det, som skete det lige nu. Det er jo mobning. Jeg kan helt seriøst, mens jeg sidder her, kan jeg mærke, hvor ydmygende og hvor ondt det gjorde på mig. Og hvor alene, jeg følte mig,” forklarer Amalie Szigethy i DR-programmet. 

Du kan se hele DR-programmet ‘Vi spiller spillet - realityen der formede dig' her.