Årgang 0-mor afslører: Derfor forlod vi programmet

Julie Møller

203 uger siden

|

03/02/2021
TV
Familien Beuschau fra København valgte at trække sig fra Årgang 0. Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix
Familien Beuschau fra København valgte at trække sig fra Årgang 0. Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix
De valgte at trække sig fra det populære TV 2-program.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra år 2000 og 18 år frem fik danskerne lov til at være med på sidelinjen, da fem familier sagde ja til at lade et filmhold dokumentere deres liv i programserien Årgang 0. Allerede efter første sæson hoppede en familie fra, og i sæson 8 valgte Familien Beuschau fra København at følge trop.

I en story på Instagram forklarer 46-årige Louise Mulvad Beuschau, hvorfor familien valgte at forlade det populære TV 2-program.

“For os blev det i forhold til de andre børn svært, at Mathilde var den, der var mest i fokus. Vores børn havde ikke bedt om at blive landskendt, og det var et valg, vi som meget unge og intetanende havde truffet,” forklarer hun. Udover Mathilde Beuschau, så har parret også børnene Frederikke, Rasmus og Alberte, der kom til verden efter Mathilde.

“Det blev for meget”

Louise Mulvad Beuschau oplevede også, at seernes kommentarer ramte hårdt. Selvom der var søde og venlige beskeder fra folk, der så med, så var der også det modsatte.

Familien Beuschau fra København valgte at trække sig fra Årgang 0. Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix.

“Desuden er der rigtig mange dejlige mennesker, der skrev søde ting, men der var også nogle, som skrev væmmelige og grimme ting. Og det blev simpelthen for meget,” fortæller hun.

Mathilde Beuschau har i Viaplay-programmet Boss Ladies også forklaret, hvorfor familien valgte at trække sig fra Årgang 0.

“Mine forældre fik ofte at vide, at vi blev opdraget forkert. At vi gik i det forkerte tøj, vi sagde de forkerte ting. Tingene blev altid gjort forkert. Så jeg tror bare, at det var bedst, at vi gik ud,” fortalte hun.

En ny omgang Årgang 0

Selvom Familien Beuschau takkede nej til Årgang 0, så er der ingen tvivl om, at seerne har været vilde med at følge med i programmerne. 

TV 2 har valgt at lave en ny omgang af dokumentarserien. Ligesom i Årgang 0, så følger man i Årgang 20 fire forældrepar, der alle har termin i første kvartal af 2020. Planen er også, at seerne får lov til følge de nye familier i 18 år. Du kan læse mere om Årgang 20 i denne artikel: