Oktober sidste år trådte ny lov i kraft i trafikken: Nu er der nyt

Emil Martesen

41 uger siden

|

06/03/2024
Trafikken
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I et forsøg på at øge luftkvaliteten i nogle af de tættest befolkede byer herhjemme, blev det fra oktober sidste år et krav, at der skulle være monteret et partikelfilter, hvis man ønskede at køre i dieselbil i Aarhus, København, Odense, Aalborg og Frederiksberg.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Og de krav har fået interessen for at købe og montere partikelfiltre til at eksplodere blandt danske ejere af dieselbiler. 

Det viser nye tal fra Motorstyrelsen, som Autoparts24 har fået udleveret.

Hvor Motorstyrelsen i 2022 registrerede 539 eftermonteringer af partikelfiltre på personbiler herhjemme, steg det tal 4.297 i sidste år, hvor de nye regler trådte i kraft. 

En stigning på lige knap 700 procent. 

Positiv udvikling for alle

De mange eftermonteringer af partikelfiltre vækker glæde hos Troels Meier, der er direktør i Autoparts24:

"Det enormt positivt, at så mange bilejere har investeret i et partikelfilter og på den måde bidrage til luftkvaliteten i stedet for en måske nemmere løsning som at sælge bilen til udlandet, hvor andre borgere så skulle udsættes for partiklerne", siger han.

Den store interesse for partikelfiltre har også kunnet mærkes hos Autoparts24 det seneste år, hvor salget er steget med over 200 procent. 

Og selvom reglerne for at køre ind i miljøzonerne primært kommer indbyggerne i de pågældende kommuner til gode i form af færre partikler i luften, så er udviklingen også et positivt skridt for danskere i andre dele af landet, vurderer Troels Meier:

"Det er vigtigt, at vi hele tiden finder grønne løsninger i forhold til biler, og når over 4000 dieselbiler nu udleder langt færre skadelige stoffer end før, så er det et lille men godt skridt og en positiv udvikling for os alle", siger han.