Tekst til dåbskort

webmaster

321 uger siden

|

20/09/2018
Hvordan finder du på en god tekst til et dåbskort? 
Det er jo et kort, der bliver gemt i mange år, så det skal jo gerne være kløgtigt og tidløst. Her kan du se, hvordan du får idéerne til det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er starten på et forhåbentligt langt liv, og den første festdag for den lille ny, så ’tillykke med dagen’ dækker Ikke rigtig nok, i forhold til at kortet måske bliver læst adskillige år efter.

Tekst til dåbskort

Det er let at stirre sig blind på den blanke kortside, mens du bryder din hjerne med, hvad der egentligt er godt at skrive på sådan et kort, og uanset hvor kreativ du forsøger at være, ender du med ’Tillykke med dagen og alt godt i fremtiden’ eller ’På denne store dag…’

For det er svært at finde de rigtige ord, når du mangler en ramme for dåbskortet som teksten kan bygges op omkring.

Og hvad menes der så med det?

Jo, en ramme gør det let at finde de gode idéer, der får gang i pennen, så det flyder let hen over papiret, og det kræver ofte kun et par minutters research på nettet at få sat gang i tanker og kuglepen.

Gode råd

Start med at finde en genre, som du kan bruge som ramme. På den måde afgrænser du nemlig alle de ting, du skal tage stilling til, og så bliver det meget lettere at finde på en tekst til dåbskort. 

Begynd med at beslutte om teksten skal være:

  • Humoristisk?
  • Rørende?
  • Romantisk?
  • Vejledende – altså gode råd omkring livet?

Herefter kan du tage stilling til, om det skal være superpersonligt, så du selv skriver det hele, eller om det måske er en idé at benytte sig af andres ord også som:

  • Digte
  • Vers
  • Citater
  • visdomsord/talemåder

Det kan sagtens være personligt, selvom du inddrager andres ord, og når du først har taget disse beslutninger, bliver det langt lettere at komme videre med kortet.

Sådan kommer du i gang

Hvis du ikke har lyst til at indlede med tillykke med dagen og lignende, kan du indlede med:

  • Velkommen til verden
  • Velkommen til familien (hvis barnet er din familie)
  • Vi har glædet os til at møde dig…
  • Tak, fordi vi måtte være med på din første store festdag

Når din overordnede idé er på plads, kan du inden for genren tænke over, hvilke gode råd til livet, du selv gerne ville have haft.

Hvis det er svært at skulle tage så stort et emne op, kan du altid tage udgangspunkt i forældrenes egenskaber og evt. gøre brug af den humoristiske genre.

Eksempelvis:
Må du får din mors udseende og din fars hjerne (eller omvendt, hvis det er en dreng).

Eller den lidt sødere:

Må du få en god sammenblanding af dine forældres bedste egenskaber.

Sådan skriver du en god tekst til dåbskort

Et digt, et ordsprog eller et citat er en god måde at personliggøre noget på, uden at det bliver for overfladisk, og du behøver ikke at kunne digte selv, for Google har heldigvis rigtig meget hjælp at byde ind med, hvis du mangler inspiration eller en passende tekst til dåbskort.

Citat om livet kunne eksempelvis være:

Livet består ikke i at have gode kort på hånden, men i at spille dem, du har, godt – Josh Billings

Et ordsprog kunne eksempelvis være: 

Hvis man venter for længe med at tage det næste skridt, risikerer man at leve resten af livet på ét ben – Kinesisk ordsprog

Går du efter et vers, er et rigtig godt bud at låne lidt fra eksempelvis Piet Heins klassiker ’Om at leve i nuet’:

At leve i nuet er livets teknik –

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste.

– Piet Hein

Du behøver ikke at skrive hele digte – du kan sagtens nøjes med et uddrag, når du skriver tekst til et dåbskort.

Hvis alt andet fejler, så hold dig til klassikere som:

Kære…

Hjerteligt tillykke med dåben.

Vi er rigtig glade for, at vi må være med til at fejre dig ved din første store fest, og 

vi ser frem til at følge dig på din vej gennem livet.

Kærlig hilsen

ELLER

Kæreste …

Velkommen til verden og familien og stort tillykke med dåbsdagen!

Vi glæder os til at fejre dagen sammen med dig og dine forældre og ser frem til at være der for dig resten af livet.

Alt det bedste herfra