Tip: Hemmelig funktion i Facebook Messenger, som de færreste kender til

Henrik Rothenbücher

302 uger siden

|

04/03/2019
Hvis du godt kan lide de små gemte tricks, der kan findes i visse apps, så vil du helt sikkert glæde dig over dette tip, der findes i Facebook Messenger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er velkendt, at der i spil ofte gemmes et såkaldt ”Easter egg” som er en lille sjov ting, som spillerne kan finde. Det har også bredt sig til andre teknologier, hvor det i Facebook har været muligt at spille både fodbold, basketball og andre spil, hvis man sendte en speciel emoji til en kammerat.

Nu er der endnu et easter-egg i Facebook Messenger, som det kun er de færreste der kender til. Desværre er det ikke alle, der kan være med på moden endnu, det kræver nemlig, at man har en Android telefon (desværre iPhone-brugere)

Det er blevet muligt, at man inde i Facebook Messenger kan aktivere en såkaldt ”dark-mode” der gør, at hele chatten bliver sort, som man ude i det ydre rum. Det kan dog ikke aktiveres ved at gå ind i indstillingerne, det kræver nemlig, at du sender en speciel emoji til en ven.

Sådan får du Dark-mode i Facebook Messenger

Hvis du gere vil prøve at aktivere ”Dark-mode” i dit Facebook Messenger, så skal du først og fremmest have fat i en Android-telefon og derefter åbne for Facebook Messenger.

Derefter så går du ind i en besked, og sender en måne-emoji til din ven. Kort efter vil du se, at der falder en masser måner ned fra skærmen, og kort efter vil der komme en indstilling, der giver dig mulighed for at aktivere ”Dark-mode”

Hvis du aktiverer den, vil hele chatten blive sort.

Sådan ser "Dark-mode" ud i Messenger. Foto: Facebook

Det skal være det korrekte måne-ikon, som du sender af sted til dine venner, og det er den måne, hvor der er huller i. Den måne, der ligner en hullet ost fra tegnefilm. Hvis du vælger en forkert måne, vil det altså ikke begynde at regne med måner fra din telefon, og du vil altså ikke have mulighed for at aktivere den nye skjulte indstilling.