Pas på: Mystisk Facebook-fejl sender venneanmodninger til fremmede

Henrik Rothenbücher

80 uger siden

|

12/05/2023
Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du pludselig kommer til at sende en venneanmodning til en fremmed person i dag, så er det formentlig ikke dig, der har trykket forkert.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En foruroligende fejl i det populære sociale medie, Facebook, har bragt brugernes privatliv i fare og skabt tvivl om platformens evne til at beskytte personlige oplysninger. Det skriver Nyheder24.dk.

Ifølge adskillige brugere udsender Facebook 'automatiske venskabsanmodninger' til personer, hver gang nogen besøger deres profil.

Denne overraskende fejl har skabt bekymring om potentiel krænkelse af privatliv og manglende kontrol over egne digitale interaktioner.

Eksperter og brugere undrer sig over, hvordan fejlen opstod, og spekulerer i, om det er en konsekvens af en nylig opdatering eller om det blot er en kortvarig 'glitch'.

Den uønskede venneanmodning sendes, når en bruger besøger en anden persons profil, hvilket ikke blot bringer den besøgendes privatliv i fare, men også skaber ubehagelige situationer for profilindehaveren.

Indtil videre har Facebook ikke kommenteret på sagen eller anerkendt fejlens eksistens. Det vides ikke, hvordan fejlen bliver fremprovokeret. På Nyheder24.dk-redaktionen har de forsøgt at genskabe fejlen, men det er altså ikke lykkedes.