Kriminelle sender fup-sms for at få adgang til din nem-id: Slet beskeden med det samme

Marie Milling

428 uger siden

|

06/10/2016
Ekspert advarer om, at fupmagere fokuserer på nye veje for at lokke dine penge fra dig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

IT-kriminelle forsøger hele tiden at finde ud af, hvad der er den mest simple og effektive metode at lokke penge ud af folk på via deres internetforbindelse.

Når de går efter dig på din telefon, bruger de ofte SMS-er som redskab for at lokke oplysninger ud af dig om dit nem-ID.

På en computer vil fupmagerne prøve at lægge programmer på din maskine, som kan hjælpe dem med at få, de oplysninger de skal bruge for at stjæle dine penge, men går de efter dig på din telefon er det en anden strategi, skriver mediet Version2.

Når der bliver fisket efter oplysninger på ens telefon, vil det som oftest foregå ved, at man får en SMS, som foreslår, at man går ind på en hjemmeside og intaster oplysninger fra sit nem ID eller ligefrem lægger et billede op af det.

Når spambeskederne bliver sendt ud er de tit skrevet, som om de kommer fra en offentlig institution som SKAT eller Nets.

Der er dog også eksempler på, at beskeder, som er sendt til folk, der arbejder med økonomi, får beskeder, som ligner, de kommer fra deres overordnede, og hvor der står, at de skal lave en pengeoverførsel.

For teleselskaberne er det svært at bekæmpe problemet med spam-SMS’er.

- Teleudbyderne laver ikke spamfiltrering på sms'er, som man normalt gør for mails på en standard-mailserver, forklarer Jacob Herbst, der er CTO (eller teknologichef) hos firmaet Dubex, der specialiserer sig i IT-sikkerhed. Han fortsætter:

- I praksis har vi nået et punkt, hvor den bedste måde at beskytte sig på er ved at bruge sin sunde fornuft – ligesom med en mail skal man være lidt kritisk over for de beskeder man modtager

Han siger desuden, at man skal være opmærksom på, hvem der har sendt beskeden, og om det giver mening, det der står i den. Om den kommer i en kontekst, som ville give mening normalt.

Som eksempel nævner han, at ens bank for eksempel ikke kunne finde på, at sende en SMS med et link, men at de formentlig ville skrive, at der var en besked på ens netbank.